Viser opslag med etiketten kogekedel. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten kogekedel. Vis alle opslag

tirsdag den 8. oktober 2013

Mæskekar og kogekedel i samme enhed

Den store 50 liters gryde skal jeg anvende som først mæskekar og senere i brygprocessen som kogekedel. I bunden vil jeg have en rustfri hul-si, der hviler på 3 ben som står på bunden af karret. Sien skal sørge for at holde malten adskilt fra urten der skal recirkuleres ud af bundventilen og oven i karret igen. Jeg er i stadig søgen efter denne si, som populært kaldes en "falsk bund" i bryggersprog. Dimensionerne skal være som følger:
Diameter: Ø370 mm
Tykkelse: 1-2 mm
Hulstørrelse: 2 mm

Fra mæskekar til kogekedel
Når den søde urt, som man kalder urten fra mæskningen, er klar til kogning, overføres den til en gærspand hvor den midlertidigt skal opbevares. Imens vil jeg tømme mæskekaret for brugt malt, også kaldet mask. Nu kan karet skyldes hvorefter jeg vil overføre den søde urt tilbage igen. Her kan kogningen så starte hvor først bitterhumle tilføres og sent i kogningen den aromatiske aromahumle.

Min plan er at lave en humlesi der skal sænkes ned i kogekedlen. På den måde kan jeg nemt fjerne humle fra urten, og så slipper jeg for at have humlerester siddende alle steder. Den falske bund fjernes når urten skal koges.