Viser opslag med etiketten Brewing red ale. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Brewing red ale. Vis alle opslag

tirsdag den 8. juli 2014

Ølsmagning på Roskilde Festival 2014

På årets Roskilde Festival, havde jeg arrangeret en ølsmagning. De inviterede var medarbejdere i Roskilde Festival Transport-gruppe og jeg havde både min Red Ale og julebryg med.

De fire øl som blev smagt på var:
- MesterBrygger Red Ale
- Fremmed hjemmebryg fra Henrik Wetche, IPA
- MesterBrygger Julebryg anno 2013
- GourmetBryggeriet / ølfabrikken Porter anno 2011 (tappet 15/4-11) Det sidste batch brygget af Mike Murphy. Tappet på 3 liters flaske.

På billeder herover smages der på fremmed bryg IPA. Jeg var selv personligt meget glad for denne IPA og jeg tror at det næste bryg skal være en IPA.
 
Nu smages der lidt blandet fra alle flasker.
 
 
 

Kit og jeg smager på mere øl. Kit er på den meget potente juleøl og jeg selv smager på IPA.
 
 

Og le grand finale var som sagt Porteren fra GB/ølfabrikken. Den havde nået at få tre år på bagen, men den smagte fantastisk godt, med en meget mild kulsyre. Imponerende at den kunne holde. Mike Murphy havde anbefalet mig at drikke den inden for et halvt år, men jeg tog chancen og gemte den i flere år.
 

Porteren siger "Porter 4 - 15/4-11". Jeg ved ikke hvad Porter 4 betyder, men det kan være at Mike kan huske det?
 
 
/MesterBrygger

søndag den 16. marts 2014

Brygning af Red Ale - Påskebryg

Så fik vi i går sparket gang i brygningen af en engelsk/irsk red ale. Opskriften er sammensat ud fra inspiration fra britiske red ale's og jeg håber at vi har ramt en perfekt smag og farve til øllen.

Mæskningen:
Vi har sammensat malten af fire typer. Først en basis pale ale malt fra Weyermann, som danner grundlag for en masse sukker til urten. Dernæst en Light Crystal malt, som ikke bidrager specielt meget til øllens farve, men den skulle gerne give øllen en god sødme. Tredje malt er en Cara aroma, som giver lidt mere farve og ristet karamel-noter til øllen. Til sidst en lille smule chocolate wheat, for at give øllen det sidste skud i den rigtig retning, farvemæssigt.

På billedet tilsætter Thomas og Jan basismalten.

Så skal der røres i malten, så den ikke danner klumper.

Mæskningen gik ud over al forventning, specielt med den nye falske bund. Der havde været spekulationer om rummet under den falske bund skulle være for stort. Men der var ingen problemer med det, pumpen kørte og recirkulerede urten under en stor del af mæskningen. Det gjorde det meget nemt at holde en ensartet temperatur i hele gryden.


I styreboksen har vi installeret en hastighedsstyring til pumpen med et potmeter/drejeknap på. Midlertidigt er et digitalt voltmeter monteret, så det er nemmere at styre hastigheden på pumpen.


Når mæskningen er færdig, kan man let se hvordan farven på øllen bliver. Urten overføres fra gryden til en gæringsspand. Herefter fjernes masken fra gryden og så kan vi hælde urten tilbage i gryden igen, klar til kogning.


Jeg tror vi har ramt den røde "red ale" farve ret godt. Nu må vi så se om smagen passer til den pæne farve.


Her søndagen derpå, er der fuld smæk på gæringen. Da det jo er en alegær/overgær vi bruger skal øllen stå ved ca. 21 grader og gære. Det blev til lige godt 25 liter.


Opskriften på øllen smider jeg op i et senere blogindlæg.
OG: 1052 (7% alc.)

Medbryggere:
Jonas Borch
Jan Hansen
Thomas Rossen