Den falske bund er ankommet

Langt om længe fik jeg valgt en si-løsning til min bryggryde. Den ankom idag med GLS fra Maltbazaren.dk. Jeg har kigget længe efter en falsk bund med diameteren Ø370 mm. Men den findes ikke derude, så jeg har som nævnt i et tidligere indlæg, så har jeg nu købt og modtaget en Ø360 mm falsk bund.
Her er den så:

Hulpladen er udstyret med tre 47 mm korte ben, som standard. De er for korte, og jeg er nød til at lave en løsning med nogle højere ben - de skal være 75 mm lange, for at nå op over bundventilen i gryden.

Da pladen ikke når helt ud til kanten af gryden, har jeg købt en silikoneslange som skal aggere som pakning på hulpladen. Jeg har skåret slangen op og kan glide den på kanten.

Regnestykket for målene ser ud som følgende:

Hulplade diameter 370 mm

Slange inder diameter 10 mm

Slange yder diameter 18 mm

Slangens væg er således: 18-10 = 8 mm

Det vil sige, at da jeg skulle finde den rigtige slange, så passede denne perfekt, da jeg manglede 10 mm i diametermål og slangens væg udgør 8 mm.

Jeg har passet enderne sammen med et skråt snit, så holdes slangerne bedre på plads når den monteres i gryden.Og den passer perfekt ned i gryden. Nu mangler jeg kun at få tilpasset benene, så højden passer lige i øjet.

/MesterBrygger



Omrører i mæskegryden - opdatering

Jeg har over et par ganges brygning nu fået testet min elektriske omrører under mæskningen. Dommen fra min side er, at hastigheden som "kun" er 5 omdr./min. gør at der skal monteres endnu et par vinger på akslen. Jeg skal have monteret én i bunden, tæt ved sien og en mindre længere oppe over den som allerede er monteret.

Jeg har taget en kort video af den i aktion, hvor den rører i masken, efter jeg har siet den søde urt ud af mæskegryden.

Den kan sagtens trække selv den våde mask rundt, men der mangler stadig lidt mere omrøren under selve mæskningen.

Pumpeboks til mæskepumpen

Eftersom min lille mæskepumpe indtil videre kun har været spændt fast til et stykke træ, tænkte jeg at det var på tide at give den et ordentligt hjem. Så jeg har fundet en gammel aflagt elboks og monteret pumpen i, så det skulle gøre det nemmere at slutte slangerne til.

Den første opstilling så således ud. Jeg indrømmer gerne at det ikke er var det kønneste, og heller ikke særlig praktisk under opsætning/nedpilning af bryganlægget.

Først var køkkenbordet et kaos af slanger, fittings, værktøj og dimser...

Men efter kaos kom der styr på pumpeboksen. Jeg har monteret pumpen ved den højre ventil og via en gennemsigtig snage over til udtaget i venstre side af boksen.

På begge ventiler skal der monteres camlocks så slangerne til og fra gryden nemt kan på- og afmonteres. 

Jeg har valgt at sætte en gennemsigtig slange i, så det er muligt at se urten strømme igennem og opdage eventuelle luftlommer.

/MesterBrygger

Omrører til bryggryden er færdig

Omrøreren til bryggryden er endelig færdig... eller næsten da. Jeg har holdt mig en lang pause siden sidste brygning med at bygge på anlægget. Men nu tog fanden ved mig og sagde, at jeg skulle bygge omrøreren færdig. Og færdig er den næsten også.

Jeg har lavet akslen, med ét vingesæt på nu. Men senere regner jeg med, at det skal sættes endnu en vinge på. Men jeg vil lade næste brygning afgøre, om det er nødvendigt med mere omrøring i gryden.

Først har jeg taget et stykke rustfri fladjern længde 330 mm og bukket den i en skruetvinge, så vingerne passer til omdrejningen at motoren. 

 

Med et par bolte fastgøres den til akselstangen som motoren er spændt fast til. Jeg har drejet et gevind i akselstangen, så den kan spændes fast til motorens akselstykke.

Vingen har jeg fastgjort til akselstangen. Den er monteres på stangen så den nøjagtigt kommer til at dreje under termometeret som er fastgjort i gryden.

Her er den monteret i gryden. Jeg har ikke sat slangen på hulpladen endnu. Den skal selvfølgelig monteret inden der skal brygges.

Og her er der også et glimt at motoren påmonteret motorpladen som går tværs over gryden.

Jeg har boret huller i gryden, så motorpladen er perfekt fikseret.

Mit håb for motoren er at den kan trække hele slæbet. Men det vil første brygning vise meget snart.

/MesterBrygger

Se også de to tidligere indlæg om omrører til bryggryden her:

"Omrører til bryggryden"

"Omrører 2. etape"

Omrører 2. Etape

Så har jeg påbegyndt opbygningen af omrøreren til bryganlægget. Jeg har bukket kanterne på en rustfri stål skinne, som passer ned over toppen af gryden. Heri har jeg boret et hul tilpasset motoren, som skal monteres oven skinnen. På den falske bund har jeg savet stangen over, så den nu fungerer som ledestuds for omrørerens aksel. På den måde håber jeg på at undgå af akslen vrider sig og beskadiger motoren.

Se eventuelt første indlæg om "Omrører til bryggryden"

I midten bores et hul så det passer til motoren.

Så passer motoren lige fluks ned i hullet i pladen.

Akslen ledes i hulpladen af en studs, og så går den op til motorpladen hvor motoren skal monteres. I siden af gryden skal jeg have fundet på en løsning til fastmontering af motorpladen, så den er fikseret.

Bryggerens fagudtryk

Som brygger må man kende til de rigtige bryggeri-termer. Jeg har arbejdet på et lille mikrobryggeri i 6 år før og under min uddannelse til maskinmester. Her stødte jeg på mange termer såsom original gravity, mæskning, sød urt, carbonering og så videre. Så her er altså en liste over de mest brugte termer inden for bryggeriverdenen. Jeg vil opdatere listen flydende, når jeg føler at der er brug for flere og eller tilføjelser.

Bitter Urt - er udtryk for urten/øllet efter den er kogt med humlen. Humlen bidrager med en afbalanceret bitterhed til øllen og derfor kaldes urten således. 

Carbonering - er processen hvor man tilsætter kulsyre til den næsten færdige øl. Dette gøres hos hjemmebryggere typisk ved at eftergære øllet på flasken. Der tilsættes en mængde sukker pr. liter øl og så tappes øllen i flasken og stilles ved stuetemperatur. Nu vil gæren begynde at danne kulsyre. Carbonering kan også ske ved at påsætte eksempelvis et corneliusfad med tryk via en kulsyreflaske.

EBC - er et udtryk og målenheden for farven i en øl. Alle malttyper er angivet med et EBC værdi, som angiver hvor meget farve den enkelte malt tilføjer til øllen. 

Final Gravity (FG) - er øllens sluttelige sukkermåling, som kan bruges til at udregne øllens endelige alkoholprocent. Final Gravity indikerer den mængde sukker som er tilbage i øllet. Man kan altså regne alkoholprocenten ud ved at trække FG fra OG.

Gærstarter - er en proces som typisk bør startes to dage før bryggedagen. Hvad enten man har en tørgær eller vådgær, så anbefales det at lave en gærstarter. Dette gøres ved at opvarme ca. 1,5 vand og tilsætte noget mad til gæren. Dette kan eventuelt være spraymalt. En gærstarter sikrer at gæringsprocessen starter hurtigt, når den tilsættes din urt efter brygning.

Hydrometer - anvendes til at måle sukkerindholdet i urten. Denne måling kaldes også i bryggermunde for sukkermåling.

IBU - er måleenheden som angiver bitterheden i øl. Visse humletyper afgiver mere bitterstof til øllen end andet - disse typer kaldes bitterhumle. IBU står for International Bitterness Units.

Lager øl - er udtryk som ofte i Danmark misforståes og forveksles med kraftig mørk ale-lignende øl. Men en lager er egentligt et bredt udtryk for pilsnerøl, altså en undergæret øltype.

Mæskning - er processen hvor malt og vand blandes sammen i mæskekaret. Der er mange forskellige måder at mæske på, men grundlæggende set omdannes stivelse fra malten til forgærbare sukkerstoffer. Det gøres ved hjælp af ensymer fra malten, som populært sagt klipper de lange baner af stivelse ud til mindre stykker sukker. Temperaturen varieres under mæskningen for at sikre at den biokemiske proces har de rette betingelser.

Original Gravity (OG) - også kaldet indbrygningsgraden. Det er væskens indhold af sukkerstoffer inden den sættes til gæring, som bestemmer hvor høj eller lav OG er. Eksempelvis jo højere OG er desto mere sukker indholder væsken og man siger derfor at øllen vil have et højere alkoholpotentiale heraf. Denne værdi kan blandt andre instrumenter bestemmes ved hjælp at et hydrometer.

Overgær - er en speciel type gær, som anvendes til ale. Øl der fermenteres med overgær sættes til gæring ved stuetemperatur, altså mellem 20 til 24 °C. Overgæren kaldes også alegær.

Protafloc - er et produkt som har samme funktion som irish moss, nemlig at klare øllet. Protafloc er udvundet af tang og tilsættes til kogningen 10 minutter inden slut kogning. 

Sød Urt - er udtryk for urten/øllet efter mæskningsprocessen. Her har man udvundet al sukker fra malten, og dette udtryk giver også god mening, hvis man prøver at smage på urten - den har en dejlig sød maltet smag.

Undergær - er en speciel type gær, som anvendes til pilsnerøl. Gæren kaldes også lagergær og anvendes typisk til gæring ved omkring 10 til 15 °C, i nogle tilfælde også helt ned til 5 °C. Undergæren kaldes på latin "Saccharomyces Carlsbergensis", fordi den danske kemiker hos Carlsberg, Emil Christian Hansen første gang rendyrkede denne gærtype. Når undergæren er færdig med at gære, synker den til bunds og det er derfor den har fået navnet undergær.

Brygning af Red Ale - Påskebryg

Så fik vi i går sparket gang i brygningen af en engelsk/irsk red ale. Opskriften er sammensat ud fra inspiration fra britiske red ale's og jeg håber at vi har ramt en perfekt smag og farve til øllen.

Mæskningen:
Vi har sammensat malten af fire typer. Først en basis pale ale malt fra Weyermann, som danner grundlag for en masse sukker til urten. Dernæst en Light Crystal malt, som ikke bidrager specielt meget til øllens farve, men den skulle gerne give øllen en god sødme. Tredje malt er en Cara aroma, som giver lidt mere farve og ristet karamel-noter til øllen. Til sidst en lille smule chocolate wheat, for at give øllen det sidste skud i den rigtig retning, farvemæssigt.

På billedet tilsætter Thomas og Jan basismalten.

Så skal der røres i malten, så den ikke danner klumper.

Mæskningen gik ud over al forventning, specielt med den nye falske bund. Der havde været spekulationer om rummet under den falske bund skulle være for stort. Men der var ingen problemer med det, pumpen kørte og recirkulerede urten under en stor del af mæskningen. Det gjorde det meget nemt at holde en ensartet temperatur i hele gryden.

I styreboksen har vi installeret en hastighedsstyring til pumpen med et potmeter/drejeknap på. Midlertidigt er et digitalt voltmeter monteret, så det er nemmere at styre hastigheden på pumpen.

Når mæskningen er færdig, kan man let se hvordan farven på øllen bliver. Urten overføres fra gryden til en gæringsspand. Herefter fjernes masken fra gryden og så kan vi hælde urten tilbage i gryden igen, klar til kogning.

Jeg tror vi har ramt den røde "red ale" farve ret godt. Nu må vi så se om smagen passer til den pæne farve.

Her søndagen derpå, er der fuld smæk på gæringen. Da det jo er en alegær/overgær vi bruger skal øllen stå ved ca. 21 grader og gære. Det blev til lige godt 25 liter.

Opskriften på øllen smider jeg op i et senere blogindlæg.

OG: 1052 (7% alc.)

Medbryggere:

Jonas Borch

Jan Hansen

Thomas Rossen

Varmtvands-beholder til brygning

Jeg har indtil videre ikke skrevet meget om varmtvands-beholderen, som jeg anvender under brygningen. Det er en 20 liters rustfri gryde, som jeg bare fylder med koldtvand. Vandet opvarmes til omkring 75 grader. Vandet bruges til spædning under mæskningen og til sidst når urten overvandes ved signing.

Jeg har idag opdateret gryden en smule. På loppemarked har jeg fundet et super fedt gammelt kobberlåg til en halvtredser, som passede perfekt til gryden.

Jeg har monteret en studs på låget og via en slange, monteret på vandhanen, kan gryden fyldes med vand. På et senere tidspunkt skal jeg have monteret en bundventil i gryden, så det er muligt at pumpe varmt vand over i mæskegryden. Men, så langt så godt. 

Omrører til bryggryden

Jeg har fiflet lidt med idéen om at montere en motoriseret omrører i gryden. Normalt under mæskningen vil jeg røre rundt ind imellem, for at sikre en god blanding af malt og vand. Jeg har indtrykket af, at omrøring i suppedasen, vil hindre at vandet danner kanaler ned gennem malten, når man recirkulerer den søde urt. Med en omrører kan jeg sørge for, at temperaturen i hele mæsken er ens, under de forskellige temperatur-step.

Idéen er indtil videre kun på tegnebrættet. Det kommer til at bestå af en omrørerstang som i bunden sættes ned i midten af gryden. Enden af stangen skal fikseres i bunden af den falske bund, så den ikke begynder at vandre rundt og jeg dermed risikerer at ødelægge motorens aksel. Jeg har som en start købt en lille 230 volt motor, som kører 5 omdr./min. Det vil sige at den kommer til at køre meget langsomt rundt. Hvis det viser sig at den stadig kører for hurtigt, kan jeg eventuelt installere en hastigheds styring af motoren. På omrørerstangen har jeg tænkt mig at montere to vandrette padler, som skal tage fat i malten og blandet den lige så stille. Motoren vil jeg optimalt montere i et slags låg til gryden. Men i første omgang vil jeg nok fastmontere den i en tværstang over gryden.

Padlerne skal pladseres så de ikke kommer i komplikation med termometeret i siden af gryden. I den falske bund (hulristen), fikseres omrørerstangen af en fastmonteret stang. 

Idéen er som sagt stadig på tegnebrættet, og det vil vise sig om motoren overhovedet er kraftig nok. Alt afhængigt af hvor vådt man mæsker, altså forholdet mellem malt og vand, så skal motoren jo arbejde hårdere jo mere drøj blandingen er. 

Jeg ser et lille forestående problem når malten/masken er drænet helt for sød urt - hvor let jeg kan grave malten op af gryden igen? Den skal jo herefter gøres klar til kogningen. Jeg aner ikke om mit lille omrører-projekt er lidt for ambitiøst, men hva' dælen, jeg kan jo ikke lade være.

Se eventuelt "Omrører 2. Etape" for at se mit næste indlæg om omrøreren i bryggryden.

Opdatering på den falske bund

Benene på den indkøbte falske bund var for korte, og jeg har nu fået konstruet tre justérbare ben, i rustfri stål. Jeg fik fat i et rør, som jeg har savet tre stumper på 75 mm. Jeg har boret et 5 mm hul i siden og skåret et M6 gevind i, så benene kan strammes fast med en skrue om det eksisterende ben på huklpladen. Den kan tilmed justeres i højden, hvis jeg nu finder ud af, at der skal være mere plads under den falske bund til urt.

 

Jeg mangler dog lige at finde et par kortere M6 bolte til benene, så kommer det til at se rigtig fint ud.

OPDATERING:

Nu har jeg fået fat i et par pinolskruer, som passer perfekt i benene. Nu kan den falske bund justeres fra 75 mm til 100 mm over grydens bund.

Opskrift på julebryg - d. 1/11-13

Her er som lovet den opskrift som julebryggen fra d. 1/11-13 er brygget ud fra. Opskriften er ikke ment som en vejledning til Jer der gerne vil brygge en julebryg, men mere en information om hvilken opskrift jeg har anvendt. Jeg har selv sammensat de ingredienser som jeg forestiller mig vil give en dejlig julebryg.

Mæskning (25 liter, 50°C)
Alt malt tilsættes fra start
6 kg. WEY pilsnermalt
1,2 kg. WEY Cara Aroma
600 g. WEY Chokolate Wheat
80 g. WEY Peated (røgmalt)

- 30 min ved 50°C
Temp. hæves
- 60 min ved 65°C
Temp. hæves
- 10 min ved 75°C

Sikar (15 liter, 75°C)
Yderligere 15 liter, 75°C varmt vand er tilsat under signingen af den søde urt. Signing af urten sker over 30 minutter hvor urten recirkuleres oven i karet. Herefter tilsættes de ekstra 15 liter når urten siges ud i gæringsspanden.

Kogningen
Nu bringes urten til kogepunktet og skal koge i 60 minutter. Tilsætning af krydderier til urten vises herunder som nedtælling fra de 60 minutter til 0 minutter, hvor urten er kogt færdig.

60 min. - Kogning start
60 min. - Target humle, 40 g. (Blade)
35 min. - Kanel, 3 hele stænger
35 min. - Belgisk kandis, 150 g.
10 min. - Protafloc, 1/2 pille
  5 min. - Cascade humle, 40 g. (Pellets)
  5 min. - Stjerneanis, 1 stk knust
  5 min. - Nelliker, 3 g. knust
  0 min. - Kogning slut

Gæring
Når urten er kølet ned til mellem 21 og 24°C efter kogningen overføres urten til gærspanden og der tages en prøve i et reagensglas til hydrometer målingen. Herefter kan gærkulturen/gærstarteren tilsættes. Det er vigtigt at ilte urten godt når den overføres til gærspanden - gæren skal bruge en masse ilt til fermenteringen. Låget sættes på og en vandlås monteres i låget.
Da jeg fredag nat kl. 00.30 satte gæringen i gang, kunne jeg morgenen efter konstatere en dejlig voldsom gæring på gled. Det tiltog over lørdagen og søndagen og er stilnet af igen mandag og nok ugen ud.

Hydrometermålingen viser OG (Original Gravity), som er et udtryk for mængden af sukker i urten.
Vores måling på juleøllen: OG = 1080 sukker i g./L    alkohol potentiale = 10,5 % alc.

Endelig mængde urt i gærspanden blev 19 liter. Sammenholdt med alkohol potentialet, kunne vi sagtens have spædet yderligere 10 liter vand til under signingen for at have opnået et større batch med en lidt lavere OG måling, som måske ville have landet på et alkohol potentiale på 6 til 7 % alkohol. Men det bliver nu spændende at måle FG (Final Gravity) når gæringen er slut. Jeg tror nu godt at krydderierne kan håndtere en høj alkoholprocent, men den bliver nok først rigtig god efter et års tid på flaske.

/Anders

Første bryggedag - julebryg

I fredags fik jeg så endelig sparket gang i det aller første bryg på mit hjemmebyggede bryganlæg. Hvis jeg er heldig, skulle julebryggen være klar umiddelbart i midt december.

Julebryggen på gæringsspand
Julebryggen er gæret med en overgær (alegær) og skal derfor gære ved 21-24 grader celsius. Derfor har jeg gærpspanden stående i køkkenet, hvor temperaturen ligger deromkring. Overgær anvendes typisk til mørke øltyper hvorimod undergær, også kaldet pilsnergær, bruges til lyse øltyper. Og da jeg har valgt en maltsammensætning som indeholder meget mørk og kraftig malt, skal øllen gæres med en overgær.

Til bryggeaftenen i fredags havde jeg købt et par gode julebryg, vi kunne smage lidt på undervejs. Heriblandt Mikkeler Ris a la M'ale, Amager Bryghus Vinterporter og GourmetBryggeriet Julebryg årgang 2009.

Til mæskningen har jeg brugt en gammel opskrift fra en tidligere julebryg som jeg bryggede for 3 år siden. Her blander vi malt og vand sammen i karet.

Efter mæskningen har vi siget den søde urt fra og tømt karet for mask (brugt malt). Urten siger vi fra op i en gærspand og derefter tilbage i karet igen.

Under kogning af urten har vi tilsat en Targethumle og en cascadehumle. Yderligere krydderier har vi blandt andet brugt kanelstænger, belgisk kandis og nelliker.

 For at samle mindre partikler inden kogningen er helt færdig, kan man tilsætte protafloc eller Irish moss, som flokkuleringsmiddel.

For at køle urten ned hurtigt efter kogningen, har en en kobberrørs-chiller, som er koblet direkte på vandhanen. Billedet herunder til venstre viser kogningen med humle.

Jeg laver en mere detaljeret opskrift på dette julebryg i et senere indlæg. Resultatet af brygningen har kun givet 19 liter øl i gærspanden, så jeg overvejer stærkt at opskriften skal justeres lidt. Med mit hydrometer har vi målt et alkohol potentiale på mellem 9 og 10 % alc.

/Anders

Nu skal der snart brygges juleøl

Nu har jeg bestemt mig for, at jeg vil se at komme ud over stepperne og få brygget noget juleøl. Bryganlægget er ikke færdigt, langt fra. Men jeg har gjort et par småinvesteringer der skulle gøre det muligt at brygge en hammer god juleøl alligevel.

Den falske bund erstattes af et bundfilter
Jeg har anskaffet mig et lille simpelt bundfilter som jeg vil montere ved bundventilen i gryden. Det består egentligt bare af rustfrit net svejset på en rustfri 1/2" gevind muffe. Her er et billede af hvordan jeg vil samle det.

Den blå linie er grydens væg, hvor pakningen sidder på indersiden af væggen for at holde det hele tæt. Jeg har sat et camlock system på så bundfilteret nemt kan afmonteres. Det er ikke helt optimalt, da filteret ikke når helt ned til bunden og jeg vil nok derfor ikke kunne trække alt den søde urt ud under mæskningen. Men som en midlertidig løsning må det være okay.

Og her er mit midlertidige mæske-signings system monteret i gryden/mæskekaret.

Jeg kan selvfølgelig ikke anvende el-varmelegemet med dette setup. Så jeg vil midlertidigt blokkere hullet hvor det senere skal monteres. Dette kommer i et senere blogindlæg.