Her er den så:
fredag den 30. oktober 2015
Den falske bund er ankommet
Her er den så:
mandag den 15. september 2014
Omrører i mæskegryden - opdatering
Jeg har taget en kort video af den i aktion, hvor den rører i masken, efter jeg har siet den søde urt ud af mæskegryden.
Den kan sagtens trække selv den våde mask rundt, men der mangler stadig lidt mere omrøren under selve mæskningen.
lørdag den 12. juli 2014
Pumpeboks til mæskepumpen
fredag den 11. juli 2014
Omrører til bryggryden er færdig
mandag den 14. april 2014
Omrører 2. Etape
Se eventuelt første indlæg om "Omrører til bryggryden"
fredag den 21. marts 2014
Bryggerens fagudtryk
Bitter Urt - er udtryk for urten/øllet efter den er kogt med humlen. Humlen bidrager med en afbalanceret bitterhed til øllen og derfor kaldes urten således.
Carbonering - er processen hvor man tilsætter kulsyre til den næsten færdige øl. Dette gøres hos hjemmebryggere typisk ved at eftergære øllet på flasken. Der tilsættes en mængde sukker pr. liter øl og så tappes øllen i flasken og stilles ved stuetemperatur. Nu vil gæren begynde at danne kulsyre. Carbonering kan også ske ved at påsætte eksempelvis et corneliusfad med tryk via en kulsyreflaske.
EBC - er et udtryk og målenheden for farven i en øl. Alle malttyper er angivet med et EBC værdi, som angiver hvor meget farve den enkelte malt tilføjer til øllen.
Final Gravity (FG) - er øllens sluttelige sukkermåling, som kan bruges til at udregne øllens endelige alkoholprocent. Final Gravity indikerer den mængde sukker som er tilbage i øllet. Man kan altså regne alkoholprocenten ud ved at trække FG fra OG.
Gærstarter - er en proces som typisk bør startes to dage før bryggedagen. Hvad enten man har en tørgær eller vådgær, så anbefales det at lave en gærstarter. Dette gøres ved at opvarme ca. 1,5 vand og tilsætte noget mad til gæren. Dette kan eventuelt være spraymalt. En gærstarter sikrer at gæringsprocessen starter hurtigt, når den tilsættes din urt efter brygning.
Hydrometer - anvendes til at måle sukkerindholdet i urten. Denne måling kaldes også i bryggermunde for sukkermåling.
IBU - er måleenheden som angiver bitterheden i øl. Visse humletyper afgiver mere bitterstof til øllen end andet - disse typer kaldes bitterhumle. IBU står for International Bitterness Units.
Lager øl - er udtryk som ofte i Danmark misforståes og forveksles med kraftig mørk ale-lignende øl. Men en lager er egentligt et bredt udtryk for pilsnerøl, altså en undergæret øltype.
Mæskning - er processen hvor malt og vand blandes sammen i mæskekaret. Der er mange forskellige måder at mæske på, men grundlæggende set omdannes stivelse fra malten til forgærbare sukkerstoffer. Det gøres ved hjælp af ensymer fra malten, som populært sagt klipper de lange baner af stivelse ud til mindre stykker sukker. Temperaturen varieres under mæskningen for at sikre at den biokemiske proces har de rette betingelser.
Original Gravity (OG) - også kaldet indbrygningsgraden. Det er væskens indhold af sukkerstoffer inden den sættes til gæring, som bestemmer hvor høj eller lav OG er. Eksempelvis jo højere OG er desto mere sukker indholder væsken og man siger derfor at øllen vil have et højere alkoholpotentiale heraf. Denne værdi kan blandt andre instrumenter bestemmes ved hjælp at et hydrometer.
Overgær - er en speciel type gær, som anvendes til ale. Øl der fermenteres med overgær sættes til gæring ved stuetemperatur, altså mellem 20 til 24 °C. Overgæren kaldes også alegær.
Protafloc - er et produkt som har samme funktion som irish moss, nemlig at klare øllet. Protafloc er udvundet af tang og tilsættes til kogningen 10 minutter inden slut kogning.
Sød Urt - er udtryk for urten/øllet efter mæskningsprocessen. Her har man udvundet al sukker fra malten, og dette udtryk giver også god mening, hvis man prøver at smage på urten - den har en dejlig sød maltet smag.
Undergær - er en speciel type gær, som anvendes til pilsnerøl. Gæren kaldes også lagergær og anvendes typisk til gæring ved omkring 10 til 15 °C, i nogle tilfælde også helt ned til 5 °C. Undergæren kaldes på latin "Saccharomyces Carlsbergensis", fordi den danske kemiker hos Carlsberg, Emil Christian Hansen første gang rendyrkede denne gærtype. Når undergæren er færdig med at gære, synker den til bunds og det er derfor den har fået navnet undergær.
søndag den 16. marts 2014
Brygning af Red Ale - Påskebryg
Mæskningen:
Vi har sammensat malten af fire typer. Først en basis pale ale malt fra Weyermann, som danner grundlag for en masse sukker til urten. Dernæst en Light Crystal malt, som ikke bidrager specielt meget til øllens farve, men den skulle gerne give øllen en god sødme. Tredje malt er en Cara aroma, som giver lidt mere farve og ristet karamel-noter til øllen. Til sidst en lille smule chocolate wheat, for at give øllen det sidste skud i den rigtig retning, farvemæssigt.
Mæskningen gik ud over al forventning, specielt med den nye falske bund. Der havde været spekulationer om rummet under den falske bund skulle være for stort. Men der var ingen problemer med det, pumpen kørte og recirkulerede urten under en stor del af mæskningen. Det gjorde det meget nemt at holde en ensartet temperatur i hele gryden.
onsdag den 12. marts 2014
Varmtvands-beholder til brygning
Jeg har idag opdateret gryden en smule. På loppemarked har jeg fundet et super fedt gammelt kobberlåg til en halvtredser, som passede perfekt til gryden.
mandag den 24. februar 2014
Omrører til bryggryden
Idéen er indtil videre kun på tegnebrættet. Det kommer til at bestå af en omrørerstang som i bunden sættes ned i midten af gryden. Enden af stangen skal fikseres i bunden af den falske bund, så den ikke begynder at vandre rundt og jeg dermed risikerer at ødelægge motorens aksel. Jeg har som en start købt en lille 230 volt motor, som kører 5 omdr./min. Det vil sige at den kommer til at køre meget langsomt rundt. Hvis det viser sig at den stadig kører for hurtigt, kan jeg eventuelt installere en hastigheds styring af motoren. På omrørerstangen har jeg tænkt mig at montere to vandrette padler, som skal tage fat i malten og blandet den lige så stille. Motoren vil jeg optimalt montere i et slags låg til gryden. Men i første omgang vil jeg nok fastmontere den i en tværstang over gryden.
fredag den 14. februar 2014
Opdatering på den falske bund
tirsdag den 5. november 2013
Opskrift på julebryg - d. 1/11-13
Her er som lovet den opskrift som julebryggen fra d. 1/11-13 er brygget ud fra. Opskriften er ikke ment som en vejledning til Jer der gerne vil brygge en julebryg, men mere en information om hvilken opskrift jeg har anvendt. Jeg har selv sammensat de ingredienser som jeg forestiller mig vil give en dejlig julebryg.
Mæskning (25 liter, 50°C)
Alt malt tilsættes fra start
6 kg. WEY pilsnermalt
1,2 kg. WEY Cara Aroma
600 g. WEY Chokolate Wheat
80 g. WEY Peated (røgmalt)
- 30 min ved 50°C
Temp. hæves
- 60 min ved 65°C
Temp. hæves
- 10 min ved 75°C
Sikar (15 liter, 75°C)
Yderligere 15 liter, 75°C varmt vand er tilsat under signingen af den søde urt. Signing af urten sker over 30 minutter hvor urten recirkuleres oven i karet. Herefter tilsættes de ekstra 15 liter når urten siges ud i gæringsspanden.
Kogningen
Nu bringes urten til kogepunktet og skal koge i 60 minutter. Tilsætning af krydderier til urten vises herunder som nedtælling fra de 60 minutter til 0 minutter, hvor urten er kogt færdig.
60 min. - Kogning start
60 min. - Target humle, 40 g. (Blade)
35 min. - Kanel, 3 hele stænger
35 min. - Belgisk kandis, 150 g.
10 min. - Protafloc, 1/2 pille
5 min. - Cascade humle, 40 g. (Pellets)
5 min. - Stjerneanis, 1 stk knust
5 min. - Nelliker, 3 g. knust
0 min. - Kogning slut
Gæring
Når urten er kølet ned til mellem 21 og 24°C efter kogningen overføres urten til gærspanden og der tages en prøve i et reagensglas til hydrometer målingen. Herefter kan gærkulturen/gærstarteren tilsættes. Det er vigtigt at ilte urten godt når den overføres til gærspanden - gæren skal bruge en masse ilt til fermenteringen. Låget sættes på og en vandlås monteres i låget.
Da jeg fredag nat kl. 00.30 satte gæringen i gang, kunne jeg morgenen efter konstatere en dejlig voldsom gæring på gled. Det tiltog over lørdagen og søndagen og er stilnet af igen mandag og nok ugen ud.
Hydrometermålingen viser OG (Original Gravity), som er et udtryk for mængden af sukker i urten.
Vores måling på juleøllen: OG = 1080 sukker i g./L alkohol potentiale = 10,5 % alc.
Endelig mængde urt i gærspanden blev 19 liter. Sammenholdt med alkohol potentialet, kunne vi sagtens have spædet yderligere 10 liter vand til under signingen for at have opnået et større batch med en lidt lavere OG måling, som måske ville have landet på et alkohol potentiale på 6 til 7 % alkohol. Men det bliver nu spændende at måle FG (Final Gravity) når gæringen er slut. Jeg tror nu godt at krydderierne kan håndtere en høj alkoholprocent, men den bliver nok først rigtig god efter et års tid på flaske.
/Anders
søndag den 3. november 2013
Første bryggedag - julebryg
Julebryggen er gæret med en overgær (alegær) og skal derfor gære ved 21-24 grader celsius. Derfor har jeg gærpspanden stående i køkkenet, hvor temperaturen ligger deromkring. Overgær anvendes typisk til mørke øltyper hvorimod undergær, også kaldet pilsnergær, bruges til lyse øltyper. Og da jeg har valgt en maltsammensætning som indeholder meget mørk og kraftig malt, skal øllen gæres med en overgær.
tirsdag den 15. oktober 2013
Nu skal der snart brygges juleøl
Nu har jeg bestemt mig for, at jeg vil se at komme ud over stepperne og få brygget noget juleøl. Bryganlægget er ikke færdigt, langt fra. Men jeg har gjort et par småinvesteringer der skulle gøre det muligt at brygge en hammer god juleøl alligevel.
Den falske bund erstattes af et bundfilter
Jeg har anskaffet mig et lille simpelt bundfilter som jeg vil montere ved bundventilen i gryden. Det består egentligt bare af rustfrit net svejset på en rustfri 1/2" gevind muffe. Her er et billede af hvordan jeg vil samle det.









































