Viser opslag med etiketten rustfrit stål. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten rustfrit stål. Vis alle opslag

onsdag den 16. juli 2014

Indkøb af rustfrie fittings

Jeg har ledt længe med lys og lygte efter en god forhandler af rustfrie fittings i Danmark. Nu har jeg endelig modtaget min bestilling fra WATTOO.dk De har syrefaste (AISI 316) rustfrie fittings til en fantastisk pris. Lige nu har de også analoge termometre med skalaen 0-120 grader til omkring 35 kroner pr. styk. de tager 75 kroner for en forsendelse, så det er med at bestilleen god portion.

Her er min bestilling som jeg lige har været nede og hente i døgnboksen.


Hvis man laver magnettesten, som de fleste tror indikerer om det er rustfri stål eller ej, ja så bliver man skuffet. Disse rustfrie fittings er meget lidt magnetiske, men det er okay. Rustfri 316 stål kan godt blive let magnetisk af forarbejdning af stålet, såsom bøjning og andre forarbejdsningsmetoder.



Det første termometer skal sættes som afgangstemometer, ved bundventilen i gryden. Jeg kunne ved sidste brygning godt have brugt en måling at urtens temperatur, ved recirkuleringen. Så indtil jeg får mit digitale termometer tilbage, så er det altid rart at have et analogt termometer som referencepunkt.

Det andet termometer skal jeg bruge ved chilleren, ved tilbageløbet af kølevandet til vasken. Jeg håber på at kunne styre afkølingen bedre ved at holde et perfekt flow, så temperaturoverførslen er helt korrekt ud af chilleren.


/MesterBrygger

mandag den 30. september 2013

Det rette værktøj til bryganlægget

Jeg har besluttet at forsøge at bygge anlægget op af primært rustfrit stål. Jeg har nemlig en forestilling om at kvaliteten og resultatet i sidste ende bliver bedst sådan.
Som en del af min uddannelse til maskinmester, har jeg arbejdet meget i rustfri stål. Noget af det vigtigste er således, at have det rette værktøj som er beregnet til at bore, skære eller slibe i rustfrit. Bor er typisk markeret med HSS - High Speed Steel. Når du borer et hul eksempelvis til en ventil, så skal boret rotere så langsomt, så der hele tiden udvikles metal spåner. Der skal også anvendes en eller anden form for smøreolie så boret hele tiden holdes afkølet. Sørg for at lave en kørnerprik i metallet før der bores - så glider boret ikke. 
Hullet i gryden pudses efter med smergellæred, altså sandpapir til metal. Jeg bruger kun nyt smergellæred som aldrig har været  anvendt til sort, aka jern - så jeg undgår at gryden begynder at ruste omkring hullet.  
Hullet er målt ud efter diameteren på ventilens gevind. Mål eventuelt diameteren med en skydelære, så målet bliver korrekt. 

/Anders