Afstemning - Hvilken øl skal jeg brygge næste gang?

Så har jeg startet en afstemning om hvilken øl jeg skal brygge næste gang. Jeg har opsat tre øltyper til afstemningen, som jeg aldrig har prøvet at brygge før.

Du kan stemme her i højre side her på bloggen: -------------------->

Til afstemningen er følgende:

1. STOUT
2. HVEDEØL
3. MUNKEBRYG

Afstemningen slutter tirsdag d. 12. august, og vinderøllen brygges lørdag d. 16 august.

Den overordnede tanke med bryganlægget

Hele tanken med bryganlægget er, at jeg vil have et kompakt anlæg, som nemt kan pakkes sammen og sættes på loftet når der ikke brygges øl. Den store 50 liters gryde skal agere mæskekar og kogekedel. Ved siden af har jeg en mindre gryde med varmt spædevand til mæskekaret. Det kræver vist en illustration af mine tanker.

Tanken er at under recirkulering af mæsken, skal temperatur censoren via temp regulatoren tænde og slukke for varmelegemet i mæskekaret. På den måde kan jeg hele tiden holde den temperatur som jeg nu sætter regulatorens SP (setpunkt) til. PV er procesværdien, altså den reelle temperatur, som regulatoren går ind og korrigerer for.

Udregning:    SP - PV = e 

 som betyder at differencen mellem den målte temperatur og min ønskede temperatur giver en fejl (e) som varmelegemet skal korrigere for, såfremt SP er større end PV.

Nå, det blev måske lidt langhåret. Men grundlæggende set skal varmelegemet bare holde temepraturen oppe i systemet under mæskning.

Pladsering af ventiler og hele pumpesystemet har jeg ikke færdig tænkt endnu. Der kommer et senere indlæg der omhandler dette.

/Anders

Opskrift på julebryg - d. 1/11-13

Her er som lovet den opskrift som julebryggen fra d. 1/11-13 er brygget ud fra. Opskriften er ikke ment som en vejledning til Jer der gerne vil brygge en julebryg, men mere en information om hvilken opskrift jeg har anvendt. Jeg har selv sammensat de ingredienser som jeg forestiller mig vil give en dejlig julebryg.

Mæskning (25 liter, 50°C)
Alt malt tilsættes fra start
6 kg. WEY pilsnermalt
1,2 kg. WEY Cara Aroma
600 g. WEY Chokolate Wheat
80 g. WEY Peated (røgmalt)

- 30 min ved 50°C
Temp. hæves
- 60 min ved 65°C
Temp. hæves
- 10 min ved 75°C

Sikar (15 liter, 75°C)
Yderligere 15 liter, 75°C varmt vand er tilsat under signingen af den søde urt. Signing af urten sker over 30 minutter hvor urten recirkuleres oven i karet. Herefter tilsættes de ekstra 15 liter når urten siges ud i gæringsspanden.

Kogningen
Nu bringes urten til kogepunktet og skal koge i 60 minutter. Tilsætning af krydderier til urten vises herunder som nedtælling fra de 60 minutter til 0 minutter, hvor urten er kogt færdig.

60 min. - Kogning start
60 min. - Target humle, 40 g. (Blade)
35 min. - Kanel, 3 hele stænger
35 min. - Belgisk kandis, 150 g.
10 min. - Protafloc, 1/2 pille
  5 min. - Cascade humle, 40 g. (Pellets)
  5 min. - Stjerneanis, 1 stk knust
  5 min. - Nelliker, 3 g. knust
  0 min. - Kogning slut

Gæring
Når urten er kølet ned til mellem 21 og 24°C efter kogningen overføres urten til gærspanden og der tages en prøve i et reagensglas til hydrometer målingen. Herefter kan gærkulturen/gærstarteren tilsættes. Det er vigtigt at ilte urten godt når den overføres til gærspanden - gæren skal bruge en masse ilt til fermenteringen. Låget sættes på og en vandlås monteres i låget.
Da jeg fredag nat kl. 00.30 satte gæringen i gang, kunne jeg morgenen efter konstatere en dejlig voldsom gæring på gled. Det tiltog over lørdagen og søndagen og er stilnet af igen mandag og nok ugen ud.

Hydrometermålingen viser OG (Original Gravity), som er et udtryk for mængden af sukker i urten.
Vores måling på juleøllen: OG = 1080 sukker i g./L    alkohol potentiale = 10,5 % alc.

Endelig mængde urt i gærspanden blev 19 liter. Sammenholdt med alkohol potentialet, kunne vi sagtens have spædet yderligere 10 liter vand til under signingen for at have opnået et større batch med en lidt lavere OG måling, som måske ville have landet på et alkohol potentiale på 6 til 7 % alkohol. Men det bliver nu spændende at måle FG (Final Gravity) når gæringen er slut. Jeg tror nu godt at krydderierne kan håndtere en høj alkoholprocent, men den bliver nok først rigtig god efter et års tid på flaske.

/Anders

Gærstarter om igen!

Efter et desværre misløkkedes forsøg i går på at lave en gærstarter, måtte jeg konstatere at jeg i dag måtte styrte ud til maltbazaren og skaffe en ny omgang gær. Jeg prøvede at starte gæren på almindelig sukker, som jeg havde læst mig lidt frem til skulle virke. Men gæren udviklede sig desværre ikke.

Nyt forsøg på en gærstarter
Gæren er den samme, White Labs "Super High Gravity Yeast". Jeg har købt noget andet "mad" til gæren i dag, en såkaldt Spraymalt. Og i samme ombæring kom der lige en 2000 ml. kolbe i kurven også.

Opskriften lyder som følger:

125 g. Spraymalt

1,5 liter vand

Vandet koges op i kolben over gasblusset og herefter har jeg tilsat spraymalten under omrøring. Det bruser tæmmelig godt over hvis man ikke er forsigtig. Efter 5 minutters kogning har jeg kølet kolben ned i et vandbad til 24,6 grader celsius og gæren tilsat. Et skoldet stykke alufolie skulle være fint som låg på kolben, et trick de flinke folk hos Maltbazaren gav mig. En vandlås kan åbenbart let hæmme gæren i at udvikle sig. Det er også vigitigt at ilte kolben, så gæren kan komme i gang med at fermentere (gære). Nu håber jeg på at gærstarteren er klar til brygningen i morgen. Optimalt skulle den startes 48 timer før brygning, men 24 timer før må være bedre end ingenting.

Ja, den kogte lidt over, men gas er jo hurtigt at slukke for, så jeg klarede det lige på et hængende hår.

Bryganlægget er klart til brygning

Nu er bryganlægget klart til første bryg
Og med det sagt, så vil jeg understrege at anlægget er langt fra helt færdigt. Men med bundfilteret som du kan se i et tidligere indlæg, blandt andet gør, at jeg nu vil forsøge mig med første bryg. Jeg har måtte lukke hullet hvor varmelegemet på et tidspunkt skal monteres i, fordi jeg stadig forsøger at montere legemet så det lukker helt tæt. Desuden vil jeg ikke kunne bruge varmelegemet i dette setup til at opvarme mæsken, da malten kommer til at ligge helt nede på bunden af kedlen, og der vil være risiko for at det brænder sig fast på legemet. Midlertidigt bruger jeg mit gasblus som varmekilde.

Hullet har jeg lukket til med et par 2mm tykke aluminiumsplader, en skive, gummipakning og en bold med et par møtrikker. Det holder rimelig tæt. 

Jeg har lavet en lille test af bryganlægget med rent vand, for at teste om det holder tæt og teste styrebokens funktioner, som på nuværende tidspunkt kun er start/stop af mæskepumpe og temperaturføler via PID'ens display. Senere skal temperaturføleren væremed

Jeg har monteret bananstik på styrehoksen så tilkobling af pumpe og temperaturføler er nemt og hurtigt. 

På fronten af boksen har jeg indtil videre kun tilkoblet den ene 12 volts kontakt til mæskepumpen. 

Og testen viser at der kommer et fint flow fra mæskepumpe. For at fordele væsken vil jeg eksperimentere lidt med et brusesystem, så væsken fordeles bedre ud over malten i kedlen under mæskningen. Det er vigtigt at forsøge at fordele urten som man recirkulerer ordenligt ud over malten, ellers risikerer man at lave en tunnel ned gennem malten. Og på den måde udvindes alt den gode sukker fra malten ikke ordenligt. 

Temperatur i mæskekaret

Under selve mæskningen vil jeg gerne vide kernetemperaturen i malten. Derfor har jeg valgt at investere i et analogt indstikstermometer. Det har jeg monteret i midten af beholderen, cirka 15 cm over bundventilen. Mine tanker går nemlig på, at jo flere steder jeg kan aflæse temperaturen på anlægget, desto bedre. Med tiden vil disse temperaturer hjælpe til med, at holde de enkelte batches ens, når jeg brygger det samme bryg igen.
Mæskning: Temperaturen under mæskningen er vigtig, da det er her hvor ensymer fra malten omdanner stivelsen i maltkornet til fermenterbart sukkerstof. Uden at gøre forklaringen meget mere avanceret, så ønsker jeg at udvinde så meget fermenterbart sukker fra malten, så min ølgær kan omdanne den til alkohol og kulsyre. Restsukker i urten skaber en meget sød øl, og kan blandt andet være resultatet af en ukontrolleret mæskeproces, hvor de korrekte temperaturer ikke har været opnået.
Nå, tilbage til virkeligheden. Jeg har boret et Ø13,5 mm som passer til yderdiameteren på gevindet på mit indstikstermometer.

Termometeret jeg har valgt er et lille Winters TBM series, hvor der er både fahrenheit og celsius skala på. I tilfælde af at skulle falde over en amerikansk opskrift, så er jeg således dækket ind. 

Termometeret kommer med en varmebestandig rød pakning, som skal monteres på indensiden af beholderen sammen med møtrikken. Skiven kommer til at sidde på ydersiden.

På billedet herunder kun du se termometerets pladsering i forhold til bundventilen. Se bort fra den gennemsigtige slange! Det er kun en midlertidig testslange.

Indstikstermometeret rækker næsten 10 cm ind i beholderen. På den måde får jeg vist kernetemperaturen af malten som ligger i beholderen under mæskningen.

Food grade slanger med camlocks

Slangerne som jeg vil anvende i mit brygsystem skal være af food grade typen. Og ligesom pumpen skal de også kunne klare temperaturer op imod 100 grader celcius, alt afhængigt af hvordan jeg nu vælger at bygge systemet op. En anden ting jeg synes er vigtig er, at trykfaldet over eksempelvis ventiler og koblinger er så lille som muligt. Derfor har jeg således også valgt at købe slanger med en indre diameter på 19 millimeter.

Da jeg også har et ønske om at bryganlægget skal være meget kompakt og nemt at pakke ned, har jeg kigget på forskellige slangekoblinger - her i blandt Geka koblinger, mejeri koblinger og camlock koblinger som jeg har valgt at anvende. Camlock systemet er hurtigt at anvende og jeg synes personligt at lækkerhedsfaktoren ved det færdige anlæg forhøjes med sådanne lækre detaljer. Camlock koblingen er perfekt til ølbrygning, da der er fri gennemstrømning og dermed mindre risiko for at bakterier sætter sig i systemet. Koblingerne er indkøbt i rustfri stål.

Inden slangerne skal anvendes til den varme urt, har jeg sat slangespænde på, som det ses på billedet herunder. Den ene ende er monteret med en vinkel, så slangen ikke risikerer at bukke efter montering ved bundventilen. Gevindstørrelsen er 1/2" gevind, og kommer til at være standardstørrelsen på mit bryganlæg.

/Anders

Det rette værktøj til bryganlægget

Jeg har besluttet at forsøge at bygge anlægget op af primært rustfrit stål. Jeg har nemlig en forestilling om at kvaliteten og resultatet i sidste ende bliver bedst sådan.

Som en del af min uddannelse til maskinmester, har jeg arbejdet meget i rustfri stål. Noget af det vigtigste er således, at have det rette værktøj som er beregnet til at bore, skære eller slibe i rustfrit. Bor er typisk markeret med HSS - High Speed Steel. Når du borer et hul eksempelvis til en ventil, så skal boret rotere så langsomt, så der hele tiden udvikles metal spåner. Der skal også anvendes en eller anden form for smøreolie så boret hele tiden holdes afkølet. Sørg for at lave en kørnerprik i metallet før der bores - så glider boret ikke. 

Hullet i gryden pudses efter med smergellæred, altså sandpapir til metal. Jeg bruger kun nyt smergellæred som aldrig har været  anvendt til sort, aka jern - så jeg undgår at gryden begynder at ruste omkring hullet.  

Hullet er målt ud efter diameteren på ventilens gevind. Mål eventuelt diameteren med en skydelære, så målet bliver korrekt. 

/Anders

Bryganlægget startede som en gryde

For en måneds tid siden faldt jeg helt tilfældigt over en gammel svensk rustfri stålgryde, nede hos min lokale marskandiser her på Borups Alle. Jeg så med det samme en chance for at pensionere min gamle 20 liters bryggryde og bytte den ud med en "ny".
Wupti og fem minutter senere står jeg i mit køkken med efterårets projekt. Jeg ser allerede diverse ventiler og rør vokse ud af den rustfrie stålgryde. Der gik ikke langt tid før jeg sad på ebay og søgte på nye dele til mit nye bryggeanlæg. Han forlangte hele  200 kroner for dyret og jeg gad ikke at prutte prisen ned, så første investering var billig.

/Anders