Smagningen:
Jeg fik fingrene i en lidt mere usædvanlig svensk øl fra Falcon Bryggeriet, nemlig en Falcon Raw NO. 9 på 4,5 % alc. 33 cl. som skulle være ufiltreret og af typen lager, altså en pilsnerøl.
Jeg har af en god kollega (Per-mand) fået foræret en hjemmebryg, som jeg her til aften besluttede at smage på. Og hvad er bedre til en EM håndbold landskamp mellem Danmark og Spanien, end en god flaske hjemmebryg. Det er efter sigende en i Pers familie der har brygget denne øl, som en af de første hjemmebryg, og det har han gjort ret fint.
Øllen fremstår i en patentflaske, og jeg ved ikke andet om øllen, end det jeg kan smage mig til. Jeg vil antage at det er en slags ale, da øllen er mørk og sødlig. Den kunne også sagtens have tendenser til den tyske øltype bock. Smagen er sødlig med en dejlig maltet duft. Skummet er ikke så stabilt som det kunne være, men det kan måske rettes lidt til i opskriften, evt, med noget hvedemalt. Jeg tror at alkoholprocenten ligger mellem 5,5 til 6,5 procent, hvilket er rigtig fint til denne øltype. Jeg tror faktisk at denne øl ville være perfekt at drikke til en god kødgryde, eller sågar at komme i kødgryden.
Tusind tak til Per og brygmesteren selv for denne dejlige øl. Jeg lover at returnere med en flaske af mit næste bryg.
Nu syntes jeg jo at min julebryg er blevet så god, at den har fortjent en etiket. Det har jeg nu lavet i et mål som passer på den lille buttede flaske. Målet på flasken er vigtig. Der er en zone på flasken som er beregnet til etiketten. Flasken har en bule i bunden og i toppen, som beskytter etiketten for skader, typisk når den står på transportbåndet på de større bryghuse, eller i kassen. Nok snak, sådan blev resultatet.
Som alle hjemmebryggere gør det, så elsker jeg også at udforske andet godt øl. Og hvad ligger så mere nærliggende end også at smage på lidt godt whisky. I Køge havn ligger der et lille hyggeligt bryghus og destilleri som hedder Braunstein. Bryggeriet kunne i lørdag fejre 8 års fødselsdag - og vi var med på en whiskysmagning. Udvalget bestod af tre gode danske whiskyer fra Braunsteins egne fade.
1. Smagsprøve - Braunstein Library col. 10:3, en let og lækker Speyside-agtig whisky på 43 % alc.
2. Smagsprøve - Braunstein Library col. 13:2, en dejlig røget Islay-agtig whisky på 46 % alc.
3. Smagsprøve - Braunstein cask edition no.5 (e:5), en helt speciel enkeltfads aftapning, på hele 60,8 % alc, heraf også kaldet en cask strength whisky. Flaskerne er kun lavet i 300 nummererede eksemplarer og er derfor lidt af et samlerobjekt. Jeg kunne ikke stå for historien og den gode whisky, så jeg måtte simpelthen have mig en e:5 med hjem til samlingen.
Nu har jeg dælme oprettet en Twitter-profil til MesterBrygger. Jeg aner endnu ikke hvad jeg kommer til at tweete om endnu, men det bliver nok mest om mine øloplevelser på farten. Og jeg støder helt sikkert på masser af disse oplevelser rundt omkring derude. Følg mig på @MesterBrygger på Twitter.
Idag fik jeg så endelig tappet julebryggen på flaske. Efter at have gennemsøgt kasser på loftet, måtte jeg konstatere, at jeg ikke havde flasker nok. Så jeg hastede ud til min "lokale" brygudstyrsdealer Maltbazaren i Rødovre og indkøbte to kasser splinternye 33 cl. ølflasker - 48 styk for at være helt præcis. Det er nogle søde små buttede flasker som kommer til at passe ganske fint til julebryggen, som er ovre i den tunge liga inden for øl.