Viser opslag med etiketten Brewing. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Brewing. Vis alle opslag

fredag den 30. oktober 2015

Mesterbryggeren er tilbage med nyt opdateret udstyr

Efter længere tid uden opdateringer og brygninger, er jeg nu tilbage på bloggen igen. Jeg tog en lille pause på et års tid, da min kæreste og jeg fik os en dejlig søn.

Nu er bryganlægget rykket til Rødovre, nærmere bestemt hjem til min gode medbrygger Jonas. Vi er fluks igang med de sidste opdateringer på bryggryden, som indebærer et nyt elvarmelegeme, ny PID regulator og til sidst en lille pladeveksler.

Der er nu kun et par uger til første brygning i alt for lang tid.

Her lidt billeder af anlægget.



Det nye varmelegeme er monteret nederst i gryden, og skal forbindes til en PID-regulator, som skal styre temperaturen under mæskning.


Her gjorde Jonas et hæderligt forsøg på at fikse den gamle PID, som var stået af. Men desværre uden resultat, så vi har bestilt en ny regulator hjem.


/MesterBrygger

lørdag den 8. november 2014

Alternativ J-dag, årets JuleMAND 2014

J-dag er en festdag, som hylder Turborgs Julebryg, også kaldet snebajeren. Min version af en en alternativ J-dag, er denne aften hvor jeg smager min egen julebryg, kaldet JuleMAND, version TO. Det er første gang jeg brygger en øl uden hvedemalt. Som "fyldstof" i øllen har jeg brugt en ristet havre, der skulle give et fyldigt skum og en generel fyldig øl.



Den er landet på de 6% alc. med et dejligt skum. Øllen er tydelig i kanel-smagen, med tilpasset rigtig fint. Skummet er ikke så "holdbart" som i alle mine tidligere hjemmebryg, men smagen er perfekt og meget let drikkelig. Der er stadig en lidt skarp bitterhed fra humlen, men den vil aftage med lagertiden.

Min gode bryggerven Kipbryggeren Hans Henrik har netop brygget en julestout, og den glæder jeg mig til at smage. Hvis du skulle være interesseret i at se hans fantastiske anlæg og gøremål, så tag et kig her: KipBryggeren

/MesterBrygger

søndag den 13. juli 2014

Opskrift på Early Morning IPA

Min første IPA (India Pale Ale), blev til en tidlig søndag morgen. Urten står nu og gærer i gæringsspanden, og skulle gerne være klar til at blive tappet på flasker en gang i næste weekend.

Mæskning
25 liter vand opvarmes til 55 grader. (Opvarmning af vand tog ca. 45 minutter)

Alt malt tilsættes fra start
2 kg. MUN Marris Otter Pale ale malt (3-4 EBC)
2 kg. WEY pilsnermalt (3-4 EBC)
1 kg. WEY Whaet Pale, hvedemalt

Mæskning: (Pumpe recirkulerer og omrører kører. Der røres med skeen nu og da)

30 min. Ved 55 °C
- Temp. hæves
60 min. Ved 65 °C (Sukkermåling 40 min. Inde i de 60 min. Kogning = 6% alc. pot. (densitet: 1042))
- Temp. hæves
10 min. Ved 75°C

Sikar (10 liter, 75°C)
Yderligere ca. 10 liter, 75°C varmt vand er tilsat under signingen af den søde urt. Signing af urten sker over 30 minutter hvor urten recirkuleres oven i karet. Herefter tilsættes de ekstra liter når urten sies ud i gæringsspanden.

Kogning:
60 min. – kogning start
60 min. – Target, 25 g.
60 min. – Simcoe, 25 g.
10 min. – Protafloc  (1/2 pille) CHILLER SÆTTES NED I GRYDEN 
5 min. – Simcoe, 15 g.
5 min. – Cascade, 20 g.
5 min. – First Gold, 40 g.



Nedkøling (Mæskepumpe kører under nedkølingen)
Tid: 32 min.                                   Temperatur: 22 Grader 


Gærstarteren
Gæren er startet i en gærstarter to dage før bryggedagen. Jeg har ligesom til Red Ale'n anvendt en White Labs London Ale gær, til denne øl. Se eventuelt indlægget "Gærstarter af White Labs London Ale gær".



Gærstarteren er super klar til at blandes ned i urten.


Der blev faktisk et rigtig pænt batch af IPA'en.


Original gravity:
OG = 5% alc.
 
 
IBU: 70,9
OG: 1048 (målt: 1040)
FG: 1013 (målt: 1004)
Farve: 7,2 EBC
Alkoholprocent: 4,58 (målt: 4,7 % alc.)
 

/MesterBrygger

lørdag den 12. juli 2014

Spontan søndagsmorgen-brygning af IPA

Klokken er 06.21 denne søndag morgen, og er jeg igang med min, mere eller mindre spontane morgenbrygning af min første rigtige IPA. Deltagerlisten til dagens brygning har begrænset sig til undertegnede, da blandt andet den nye omrører skal testes - og det ser indtil videre rigtig lovende ud. Jeg stopper omrøreren nu og da, for lige at rode op i bunden af gryden, men eller så klarer den jobbet rigtig fint.

I dette talende øjeblik, er mæskningen igang, ved 50 grader og der mangler ca. 4 minutter af de første 30 minutter. Snart skal varmen hæves til 65 grader i en time. Mit digitale termometer valgte lige at stå af i går aftes, så jeg brygger her til morgen ved hjælp af det analoge termometer i gryden. Det er ikke lige så responsivt som mit digitale, men hvis vikingerne kunne brygge øl for tusind år siden, så kan jeg nok også klare mig uden mit digitale termometer.

Jeg kom til at snitte en lille plastkasse af noget poly-et-eller-andet-plast i går, så omrører-motoren ikke får for meget vanddamp under mæskningen.




/MesterBrygger