Viser opslag med etiketten bryganlæg. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten bryganlæg. Vis alle opslag

tirsdag den 7. oktober 2014

Nye rustfri fittings

Så er der nye rustfrie fittings i hus. De skal monteres på anlægget, så det er klart til brygning af årets julebryg 2014, på fredag.

Jeg har udvidet mit anlæg betydeligt siden de første idéer, og herved også fundet ud af hvad der fungerer bedst for mig når jeg brygger.




Og her et par billeder af de nyeindkøbte rustfri syrefaste fittings med mere.






søndag den 3. november 2013

Første bryggedag - julebryg

I fredags fik jeg så endelig sparket gang i det aller første bryg på mit hjemmebyggede bryganlæg. Hvis jeg er heldig, skulle julebryggen være klar umiddelbart i midt december.
Julebryggen på gæringsspand
Julebryggen er gæret med en overgær (alegær) og skal derfor gære ved 21-24 grader celsius. Derfor har jeg gærpspanden stående i køkkenet, hvor temperaturen ligger deromkring. Overgær anvendes typisk til mørke øltyper hvorimod undergær, også kaldet pilsnergær, bruges til lyse øltyper. Og da jeg har valgt en maltsammensætning som indeholder meget mørk og kraftig malt, skal øllen gæres med en overgær.

Til bryggeaftenen i fredags havde jeg købt et par gode julebryg, vi kunne smage lidt på undervejs. Heriblandt Mikkeler Ris a la M'ale, Amager Bryghus Vinterporter og GourmetBryggeriet Julebryg årgang 2009.

Til mæskningen har jeg brugt en gammel opskrift fra en tidligere julebryg som jeg bryggede for 3 år siden. Her blander vi malt og vand sammen i karet.

Efter mæskningen har vi siget den søde urt fra og tømt karet for mask (brugt malt). Urten siger vi fra op i en gærspand og derefter tilbage i karet igen.


Under kogning af urten har vi tilsat en Targethumle og en cascadehumle. Yderligere krydderier har vi blandt andet brugt kanelstænger, belgisk kandis og nelliker.

 For at samle mindre partikler inden kogningen er helt færdig, kan man tilsætte protafloc eller Irish moss, som flokkuleringsmiddel.



For at køle urten ned hurtigt efter kogningen, har en en kobberrørs-chiller, som er koblet direkte på vandhanen. Billedet herunder til venstre viser kogningen med humle.


Jeg laver en mere detaljeret opskrift på dette julebryg i et senere indlæg. Resultatet af brygningen har kun givet 19 liter øl i gærspanden, så jeg overvejer stærkt at opskriften skal justeres lidt. Med mit hydrometer har vi målt et alkohol potentiale på mellem 9 og 10 % alc.

/Anders

onsdag den 23. oktober 2013

Bryganlægget er klart til brygning

Nu er bryganlægget klart til første bryg
Og med det sagt, så vil jeg understrege at anlægget er langt fra helt færdigt. Men med bundfilteret som du kan se i et tidligere indlæg, blandt andet gør, at jeg nu vil forsøge mig med første bryg. Jeg har måtte lukke hullet hvor varmelegemet på et tidspunkt skal monteres i, fordi jeg stadig forsøger at montere legemet så det lukker helt tæt. Desuden vil jeg ikke kunne bruge varmelegemet i dette setup til at opvarme mæsken, da malten kommer til at ligge helt nede på bunden af kedlen, og der vil være risiko for at det brænder sig fast på legemet. Midlertidigt bruger jeg mit gasblus som varmekilde.

Hullet har jeg lukket til med et par 2mm tykke aluminiumsplader, en skive, gummipakning og en bold med et par møtrikker. Det holder rimelig tæt. 
Jeg har lavet en lille test af bryganlægget med rent vand, for at teste om det holder tæt og teste styrebokens funktioner, som på nuværende tidspunkt kun er start/stop af mæskepumpe og temperaturføler via PID'ens display. Senere skal temperaturføleren væremed
Jeg har monteret bananstik på styrehoksen så tilkobling af pumpe og temperaturføler er nemt og hurtigt. 
På fronten af boksen har jeg indtil videre kun tilkoblet den ene 12 volts kontakt til mæskepumpen. 
Og testen viser at der kommer et fint flow fra mæskepumpe. For at fordele væsken vil jeg eksperimentere lidt med et brusesystem, så væsken fordeles bedre ud over malten i kedlen under mæskningen. Det er vigtigt at forsøge at fordele urten som man recirkulerer ordenligt ud over malten, ellers risikerer man at lave en tunnel ned gennem malten. Og på den måde udvindes alt den gode sukker fra malten ikke ordenligt. 

fredag den 18. oktober 2013

Styreboks til bryganlægget

Jeg har gået om den varme grød i længere tid, men nu har jeg sparket gang i at bygge den lille styreboks til bryganlægget. Jeg har erhvervet mig en grå boks fra Elektra/Brinck Elektronik, som blandt har en lille biks inde ved Nørreport station her i København. De har rigtig mange fine elektronik dele til den lille gør-det-selv nørd.

Installationer i boksen
Indtil videre skal jeg kunne starte og stoppe mæskepumpen fra boksen, simpelt via en lille kontaktor. Jeg har sat en ekstra kontaktor i, i tilfælde af at jeg på et tidspunkt vil udvide bryganlægget med endnu en pumpe.


Oven over har jeg lavet et hul til PID temperatur regulatoren. 

På bagsiden har jeg indtil videre kun monteret et stik til strømforsyning af hele boksen. Derudover en on/off kontakt som hovedafbryder til hele boksen. Kontaktoren er godkendt til 230 volt. De små kontaktorer på fronten er godkendt til 12 volt, da pumpen kører på en 12 volts transformer som jeg sætter inde i boksen.

Først har jeg boret et par huller, hvorefter et par file kan klare jobbet med at lave hullet den helt rigtige størrelse.

Til de runde kontaktorer kan et almindeligt bor og et keglebor klare sagen.

Den invendige installation kommer i et senere indlæg.

/Anders

tirsdag den 15. oktober 2013

Nu skal der snart brygges juleøl

Nu har jeg bestemt mig for, at jeg vil se at komme ud over stepperne og få brygget noget juleøl. Bryganlægget er ikke færdigt, langt fra. Men jeg har gjort et par småinvesteringer der skulle gøre det muligt at brygge en hammer god juleøl alligevel.

Den falske bund erstattes af et bundfilter
Jeg har anskaffet mig et lille simpelt bundfilter som jeg vil montere ved bundventilen i gryden. Det består egentligt bare af rustfrit net svejset på en rustfri 1/2" gevind muffe. Her er et billede af hvordan jeg vil samle det.

Den blå linie er grydens væg, hvor pakningen sidder på indersiden af væggen for at holde det hele tæt. Jeg har sat et camlock system på så bundfilteret nemt kan afmonteres. Det er ikke helt optimalt, da filteret ikke når helt ned til bunden og jeg vil nok derfor ikke kunne trække alt den søde urt ud under mæskningen. Men som en midlertidig løsning må det være okay.

Og her er mit midlertidige mæske-signings system monteret i gryden/mæskekaret.

Jeg kan selvfølgelig ikke anvende el-varmelegemet med dette setup. Så jeg vil midlertidigt blokkere hullet hvor det senere skal monteres. Dette kommer i et senere blogindlæg.

tirsdag den 1. oktober 2013

Food grade slanger med camlocks

Slangerne som jeg vil anvende i mit brygsystem skal være af food grade typen. Og ligesom pumpen skal de også kunne klare temperaturer op imod 100 grader celcius, alt afhængigt af hvordan jeg nu vælger at bygge systemet op. En anden ting jeg synes er vigtig er, at trykfaldet over eksempelvis ventiler og koblinger er så lille som muligt. Derfor har jeg således også valgt at købe slanger med en indre diameter på 19 millimeter.

Da jeg også har et ønske om at bryganlægget skal være meget kompakt og nemt at pakke ned, har jeg kigget på forskellige slangekoblinger - her i blandt Geka koblinger, mejeri koblinger og camlock koblinger som jeg har valgt at anvende. Camlock systemet er hurtigt at anvende og jeg synes personligt at lækkerhedsfaktoren ved det færdige anlæg forhøjes med sådanne lækre detaljer. Camlock koblingen er perfekt til ølbrygning, da der er fri gennemstrømning og dermed mindre risiko for at bakterier sætter sig i systemet. Koblingerne er indkøbt i rustfri stål.
Inden slangerne skal anvendes til den varme urt, har jeg sat slangespænde på, som det ses på billedet herunder. Den ene ende er monteret med en vinkel, så slangen ikke risikerer at bukke efter montering ved bundventilen. Gevindstørrelsen er 1/2" gevind, og kommer til at være standardstørrelsen på mit bryganlæg.

/Anders

Den bedste mæskepumpe til bryganlægget

Til cirkulation af urten, også kaldet "mæsken", har jeg kigget på en mindre pumpe fra et engelsk solar firma. Mine kriterier til pumpen er, at den skal være food grade godkendt og kunne tåle de temperaturer som jeg kommer til at arbejde med i bryganlægget. Den må ikke være for kraftig da mæsken kun skal cirkulere retur med sagte fart. Solarpumpen opfylder alle krav og kan levere 6 l/min. Pumpens pris ligger på under 300 kroner, så ud fra kostprisen kontra levetid af enheden, må tiden vise om det er en god investering.
For at teste pumpen har jeg midlertidigt skruet den fast til en plade og forbundet strømmen til pumpen. Den kører 12 volt gennem en gammel omformer jeg har liggende.




Ved at montere en kugleventil på pumpens afgangsside kan jeg styre væskeflowet. Som udgangspunkt skal pumpen altid flowreguleres på afgangssiden, da pumpehuset altid bør være væskefyldt fordi væsken er med til at smøre impelleren inde i pumpen.
Planen er, at jeg vil pladsere pumpen lavere end selve mæskegryden, så pumpehuset fyldes op inden den tændes. 




Se eventuelt også mit senere indlæg om pumpeboks til mæskepumpen her:

/Mesterbrygger


søndag den 29. september 2013

Bryganlægget startede som en gryde

For en måneds tid siden faldt jeg helt tilfældigt over en gammel svensk rustfri stålgryde, nede hos min lokale marskandiser her på Borups Alle. Jeg så med det samme en chance for at pensionere min gamle 20 liters bryggryde og bytte den ud med en "ny".
Wupti og fem minutter senere står jeg i mit køkken med efterårets projekt. Jeg ser allerede diverse ventiler og rør vokse ud af den rustfrie stålgryde. Der gik ikke langt tid før jeg sad på ebay og søgte på nye dele til mit nye bryggeanlæg. Han forlangte hele  200 kroner for dyret og jeg gad ikke at prutte prisen ned, så første investering var billig.

/Anders