søndag den 8. december 2013

MesterBrygger på opdagelse - Whiskysmagning på Braunstein i Køge

Som alle hjemmebryggere gør det, så elsker jeg også at udforske andet godt øl. Og hvad ligger så mere nærliggende end også at smage på lidt godt whisky. I Køge havn ligger der et lille hyggeligt bryghus og destilleri som hedder Braunstein. Bryggeriet kunne i lørdag fejre 8 års fødselsdag - og vi var med på en whiskysmagning. Udvalget bestod af tre gode danske whiskyer fra Braunsteins egne fade.
1. Smagsprøve - Braunstein Library col. 10:3, en let og lækker Speyside-agtig whisky på 43 % alc.
2. Smagsprøve - Braunstein Library col. 13:2, en dejlig røget Islay-agtig whisky på 46 % alc.
3. Smagsprøve - Braunstein cask edition no.5 (e:5), en helt speciel enkeltfads aftapning, på hele 60,8 % alc, heraf også kaldet en cask strength whisky. Flaskerne er kun lavet i 300 nummererede eksemplarer og er derfor lidt af et samlerobjekt. Jeg kunne ikke stå for historien og den gode whisky, så jeg måtte simpelthen have mig en e:5 med hjem til samlingen.


En lille træklods oven på whiskyglasset sørger for at alkohollen og smagen holdes i glasset.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar