mandag den 16. december 2013

Etiket på juleøllen - Juledjævel årgang 2013

Nu syntes jeg jo at min julebryg er blevet så god, at den har fortjent en etiket. Det har jeg nu lavet i et mål som passer på den lille buttede flaske. Målet på flasken er vigtig. Der er en zone på flasken som er beregnet til etiketten. Flasken har en bule i bunden og i toppen, som beskytter etiketten for skader, typisk når den står på transportbåndet på de større bryghuse, eller i kassen. Nok snak, sådan blev resultatet.


Og så skal den bare sættes på flasken.

søndag den 8. december 2013

MesterBrygger på opdagelse - Whiskysmagning på Braunstein i Køge

Som alle hjemmebryggere gør det, så elsker jeg også at udforske andet godt øl. Og hvad ligger så mere nærliggende end også at smage på lidt godt whisky. I Køge havn ligger der et lille hyggeligt bryghus og destilleri som hedder Braunstein. Bryggeriet kunne i lørdag fejre 8 års fødselsdag - og vi var med på en whiskysmagning. Udvalget bestod af tre gode danske whiskyer fra Braunsteins egne fade.
1. Smagsprøve - Braunstein Library col. 10:3, en let og lækker Speyside-agtig whisky på 43 % alc.
2. Smagsprøve - Braunstein Library col. 13:2, en dejlig røget Islay-agtig whisky på 46 % alc.
3. Smagsprøve - Braunstein cask edition no.5 (e:5), en helt speciel enkeltfads aftapning, på hele 60,8 % alc, heraf også kaldet en cask strength whisky. Flaskerne er kun lavet i 300 nummererede eksemplarer og er derfor lidt af et samlerobjekt. Jeg kunne ikke stå for historien og den gode whisky, så jeg måtte simpelthen have mig en e:5 med hjem til samlingen.


En lille træklods oven på whiskyglasset sørger for at alkohollen og smagen holdes i glasset.


onsdag den 4. december 2013

MesterBrygger på Twitter

Nu har jeg dælme oprettet en Twitter-profil til MesterBrygger. Jeg aner endnu ikke hvad jeg kommer til at tweete om endnu, men det bliver nok mest om mine øloplevelser på farten. Og jeg støder helt sikkert på masser af disse oplevelser rundt omkring derude. Følg mig på @MesterBrygger på Twitter.