fredag den 24. januar 2014

Ølsmagning - MesterBrygger smager svensk øl i Sverige

Hvis du aldrig har prøvet at købe øl i Sverige, så bliver du svært skuffet hvis du tror, at du kan gå ned i det lokale supermarket og forsyne dig som du plejer. I Sverige kan man kun købe alkoholiske drikke på maksimalt 3,5 % alc. i almindelige dagligvare butikker. Det betyder således at de gode svenske øl gemmer sig et sted de kalder Systembolaget eller i folkemunde kaldet Sprutbolaget - der var jeg et smut forbi. Svenskerne har idag ganske rimelige priser på øllet og udvalget er super godt. Derimod er sprut og vin næsten dobbelt så dyrt som hjemme i Danmark.
Smagningen:
Jeg fik fingrene i en lidt mere usædvanlig svensk øl fra Falcon Bryggeriet, nemlig en Falcon Raw NO. 9 på 4,5 % alc. 33 cl. som skulle være ufiltreret og af typen lager, altså en pilsnerøl.

Der er intet bedre end en kold øl efter en dag på ski. Højt skum!

lørdag den 18. januar 2014

Ølsmagning - MesterBrygger smager på andet hjemmebryg

Jeg har af en god kollega (Per-mand) fået foræret en hjemmebryg, som jeg her til aften besluttede at smage på. Og hvad er bedre til en EM håndbold landskamp mellem Danmark og Spanien, end en god flaske hjemmebryg. Det er efter sigende en i Pers familie der har brygget denne øl, som en af de første hjemmebryg, og det har han gjort ret fint.

Øllen fremstår i en patentflaske, og jeg ved ikke andet om øllen, end det jeg kan smage mig til. Jeg vil antage at det er en slags ale, da øllen er mørk og sødlig. Den kunne også sagtens have tendenser til den tyske øltype bock. Smagen er sødlig med en dejlig maltet duft. Skummet er ikke så stabilt som det kunne være, men det kan måske rettes lidt til i opskriften, evt, med noget hvedemalt. Jeg tror at alkoholprocenten ligger mellem 5,5 til 6,5 procent, hvilket er rigtig fint til denne øltype. Jeg tror faktisk at denne øl ville være perfekt at drikke til en god kødgryde, eller sågar at komme i kødgryden.

Tusind tak til Per og brygmesteren selv for denne dejlige øl. Jeg lover at returnere med en flaske af mit næste bryg.