mandag den 14. april 2014

Omrører 2. Etape

Så har jeg påbegyndt opbygningen af omrøreren til bryganlægget. Jeg har bukket kanterne på en rustfri stål skinne, som passer ned over toppen af gryden. Heri har jeg boret et hul tilpasset motoren, som skal monteres oven skinnen. På den falske bund har jeg savet stangen over, så den nu fungerer som ledestuds for omrørerens aksel. På den måde håber jeg på at undgå af akslen vrider sig og beskadiger motoren.

Se eventuelt første indlæg om "Omrører til bryggryden"

I midten bores et hul så det passer til motoren.


Så passer motoren lige fluks ned i hullet i pladen.






Akslen ledes i hulpladen af en studs, og så går den op til motorpladen hvor motoren skal monteres. I siden af gryden skal jeg have fundet på en løsning til fastmontering af motorpladen, så den er fikseret.




lørdag den 5. april 2014

Smagning af Red Ale

Så kunne jeg ikke holde mig i skindet længere - nu skulle Red Alen smages. Den har nu eftergæret i en uges tid, så kulsyreniveauet i øllen skulle være helt perfekt nu. Velvillig var medbrygger Jan med til at smage på øllen og den var fantastisk allerede. Meget velafbalanceret i sødmen og bitterheden. Den er stadig meget støvet at se på, men det vil lagringen ændre lidt på, så øllen forhåbelig bliver en smule mere klar.

Nu skal øllen lagres i køleskabet i en måneds tid før den er helt drikkeklar

Nå, her er der et par billeder fra ølsmagningen.

Og nu til den store prøve. Siger øllen Pssshhitt, når den åbnes. Det gjorde den!

Og opskænkningen af øllen gøre med omhu.


Den er som sagt stadig støvet i farven, men der er ingen tvivl om at det er en Red Ale

Og en glad MesterBrygger smager på de rødgyldne dråber.