lørdag den 18. januar 2014

Ølsmagning - MesterBrygger smager på andet hjemmebryg

Jeg har af en god kollega (Per-mand) fået foræret en hjemmebryg, som jeg her til aften besluttede at smage på. Og hvad er bedre til en EM håndbold landskamp mellem Danmark og Spanien, end en god flaske hjemmebryg. Det er efter sigende en i Pers familie der har brygget denne øl, som en af de første hjemmebryg, og det har han gjort ret fint.

Øllen fremstår i en patentflaske, og jeg ved ikke andet om øllen, end det jeg kan smage mig til. Jeg vil antage at det er en slags ale, da øllen er mørk og sødlig. Den kunne også sagtens have tendenser til den tyske øltype bock. Smagen er sødlig med en dejlig maltet duft. Skummet er ikke så stabilt som det kunne være, men det kan måske rettes lidt til i opskriften, evt, med noget hvedemalt. Jeg tror at alkoholprocenten ligger mellem 5,5 til 6,5 procent, hvilket er rigtig fint til denne øltype. Jeg tror faktisk at denne øl ville være perfekt at drikke til en god kødgryde, eller sågar at komme i kødgryden.

Tusind tak til Per og brygmesteren selv for denne dejlige øl. Jeg lover at returnere med en flaske af mit næste bryg.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar