Bryganlægget er klart til brygning

Nu er bryganlægget klart til første bryg
Og med det sagt, så vil jeg understrege at anlægget er langt fra helt færdigt. Men med bundfilteret som du kan se i et tidligere indlæg, blandt andet gør, at jeg nu vil forsøge mig med første bryg. Jeg har måtte lukke hullet hvor varmelegemet på et tidspunkt skal monteres i, fordi jeg stadig forsøger at montere legemet så det lukker helt tæt. Desuden vil jeg ikke kunne bruge varmelegemet i dette setup til at opvarme mæsken, da malten kommer til at ligge helt nede på bunden af kedlen, og der vil være risiko for at det brænder sig fast på legemet. Midlertidigt bruger jeg mit gasblus som varmekilde.

Hullet har jeg lukket til med et par 2mm tykke aluminiumsplader, en skive, gummipakning og en bold med et par møtrikker. Det holder rimelig tæt. 

Jeg har lavet en lille test af bryganlægget med rent vand, for at teste om det holder tæt og teste styrebokens funktioner, som på nuværende tidspunkt kun er start/stop af mæskepumpe og temperaturføler via PID'ens display. Senere skal temperaturføleren væremed

Jeg har monteret bananstik på styrehoksen så tilkobling af pumpe og temperaturføler er nemt og hurtigt. 

På fronten af boksen har jeg indtil videre kun tilkoblet den ene 12 volts kontakt til mæskepumpen. 

Og testen viser at der kommer et fint flow fra mæskepumpe. For at fordele væsken vil jeg eksperimentere lidt med et brusesystem, så væsken fordeles bedre ud over malten i kedlen under mæskningen. Det er vigtigt at forsøge at fordele urten som man recirkulerer ordenligt ud over malten, ellers risikerer man at lave en tunnel ned gennem malten. Og på den måde udvindes alt den gode sukker fra malten ikke ordenligt. 

Styreboks til bryganlægget

Jeg har gået om den varme grød i længere tid, men nu har jeg sparket gang i at bygge den lille styreboks til bryganlægget. Jeg har erhvervet mig en grå boks fra Elektra/Brinck Elektronik, som blandt har en lille biks inde ved Nørreport station her i København. De har rigtig mange fine elektronik dele til den lille gør-det-selv nørd.

Installationer i boksen
Indtil videre skal jeg kunne starte og stoppe mæskepumpen fra boksen, simpelt via en lille kontaktor. Jeg har sat en ekstra kontaktor i, i tilfælde af at jeg på et tidspunkt vil udvide bryganlægget med endnu en pumpe.

Oven over har jeg lavet et hul til PID temperatur regulatoren. 

På bagsiden har jeg indtil videre kun monteret et stik til strømforsyning af hele boksen. Derudover en on/off kontakt som hovedafbryder til hele boksen. Kontaktoren er godkendt til 230 volt. De små kontaktorer på fronten er godkendt til 12 volt, da pumpen kører på en 12 volts transformer som jeg sætter inde i boksen.

Først har jeg boret et par huller, hvorefter et par file kan klare jobbet med at lave hullet den helt rigtige størrelse.

Til de runde kontaktorer kan et almindeligt bor og et keglebor klare sagen.

Den invendige installation kommer i et senere indlæg.

/Anders

Nu skal der snart brygges juleøl

Nu har jeg bestemt mig for, at jeg vil se at komme ud over stepperne og få brygget noget juleøl. Bryganlægget er ikke færdigt, langt fra. Men jeg har gjort et par småinvesteringer der skulle gøre det muligt at brygge en hammer god juleøl alligevel.

Den falske bund erstattes af et bundfilter
Jeg har anskaffet mig et lille simpelt bundfilter som jeg vil montere ved bundventilen i gryden. Det består egentligt bare af rustfrit net svejset på en rustfri 1/2" gevind muffe. Her er et billede af hvordan jeg vil samle det.

Den blå linie er grydens væg, hvor pakningen sidder på indersiden af væggen for at holde det hele tæt. Jeg har sat et camlock system på så bundfilteret nemt kan afmonteres. Det er ikke helt optimalt, da filteret ikke når helt ned til bunden og jeg vil nok derfor ikke kunne trække alt den søde urt ud under mæskningen. Men som en midlertidig løsning må det være okay.

Og her er mit midlertidige mæske-signings system monteret i gryden/mæskekaret.

Jeg kan selvfølgelig ikke anvende el-varmelegemet med dette setup. Så jeg vil midlertidigt blokkere hullet hvor det senere skal monteres. Dette kommer i et senere blogindlæg.

Mæskekar og kogekedel i samme enhed

Den store 50 liters gryde skal jeg anvende som først mæskekar og senere i brygprocessen som kogekedel. I bunden vil jeg have en rustfri hul-si, der hviler på 3 ben som står på bunden af karret. Sien skal sørge for at holde malten adskilt fra urten der skal recirkuleres ud af bundventilen og oven i karret igen. Jeg er i stadig søgen efter denne si, som populært kaldes en "falsk bund" i bryggersprog. Dimensionerne skal være som følger:
Diameter: Ø370 mm
Tykkelse: 1-2 mm
Hulstørrelse: 2 mm

Fra mæskekar til kogekedel
Når den søde urt, som man kalder urten fra mæskningen, er klar til kogning, overføres den til en gærspand hvor den midlertidigt skal opbevares. Imens vil jeg tømme mæskekaret for brugt malt, også kaldet mask. Nu kan karet skyldes hvorefter jeg vil overføre den søde urt tilbage igen. Her kan kogningen så starte hvor først bitterhumle tilføres og sent i kogningen den aromatiske aromahumle.

Min plan er at lave en humlesi der skal sænkes ned i kogekedlen. På den måde kan jeg nemt fjerne humle fra urten, og så slipper jeg for at have humlerester siddende alle steder. Den falske bund fjernes når urten skal koges.

Temperatur i mæskekaret

Under selve mæskningen vil jeg gerne vide kernetemperaturen i malten. Derfor har jeg valgt at investere i et analogt indstikstermometer. Det har jeg monteret i midten af beholderen, cirka 15 cm over bundventilen. Mine tanker går nemlig på, at jo flere steder jeg kan aflæse temperaturen på anlægget, desto bedre. Med tiden vil disse temperaturer hjælpe til med, at holde de enkelte batches ens, når jeg brygger det samme bryg igen.
Mæskning: Temperaturen under mæskningen er vigtig, da det er her hvor ensymer fra malten omdanner stivelsen i maltkornet til fermenterbart sukkerstof. Uden at gøre forklaringen meget mere avanceret, så ønsker jeg at udvinde så meget fermenterbart sukker fra malten, så min ølgær kan omdanne den til alkohol og kulsyre. Restsukker i urten skaber en meget sød øl, og kan blandt andet være resultatet af en ukontrolleret mæskeproces, hvor de korrekte temperaturer ikke har været opnået.
Nå, tilbage til virkeligheden. Jeg har boret et Ø13,5 mm som passer til yderdiameteren på gevindet på mit indstikstermometer.

Termometeret jeg har valgt er et lille Winters TBM series, hvor der er både fahrenheit og celsius skala på. I tilfælde af at skulle falde over en amerikansk opskrift, så er jeg således dækket ind. 

Termometeret kommer med en varmebestandig rød pakning, som skal monteres på indensiden af beholderen sammen med møtrikken. Skiven kommer til at sidde på ydersiden.

På billedet herunder kun du se termometerets pladsering i forhold til bundventilen. Se bort fra den gennemsigtige slange! Det er kun en midlertidig testslange.

Indstikstermometeret rækker næsten 10 cm ind i beholderen. På den måde får jeg vist kernetemperaturen af malten som ligger i beholderen under mæskningen.

Food grade slanger med camlocks

Slangerne som jeg vil anvende i mit brygsystem skal være af food grade typen. Og ligesom pumpen skal de også kunne klare temperaturer op imod 100 grader celcius, alt afhængigt af hvordan jeg nu vælger at bygge systemet op. En anden ting jeg synes er vigtig er, at trykfaldet over eksempelvis ventiler og koblinger er så lille som muligt. Derfor har jeg således også valgt at købe slanger med en indre diameter på 19 millimeter.

Da jeg også har et ønske om at bryganlægget skal være meget kompakt og nemt at pakke ned, har jeg kigget på forskellige slangekoblinger - her i blandt Geka koblinger, mejeri koblinger og camlock koblinger som jeg har valgt at anvende. Camlock systemet er hurtigt at anvende og jeg synes personligt at lækkerhedsfaktoren ved det færdige anlæg forhøjes med sådanne lækre detaljer. Camlock koblingen er perfekt til ølbrygning, da der er fri gennemstrømning og dermed mindre risiko for at bakterier sætter sig i systemet. Koblingerne er indkøbt i rustfri stål.

Inden slangerne skal anvendes til den varme urt, har jeg sat slangespænde på, som det ses på billedet herunder. Den ene ende er monteret med en vinkel, så slangen ikke risikerer at bukke efter montering ved bundventilen. Gevindstørrelsen er 1/2" gevind, og kommer til at være standardstørrelsen på mit bryganlæg.

/Anders

Den bedste mæskepumpe til bryganlægget

Til cirkulation af urten, også kaldet "mæsken", har jeg kigget på en mindre pumpe fra et engelsk solar firma. Mine kriterier til pumpen er, at den skal være food grade godkendt og kunne tåle de temperaturer som jeg kommer til at arbejde med i bryganlægget. Den må ikke være for kraftig da mæsken kun skal cirkulere retur med sagte fart. Solarpumpen opfylder alle krav og kan levere 6 l/min. Pumpens pris ligger på under 300 kroner, så ud fra kostprisen kontra levetid af enheden, må tiden vise om det er en god investering.

For at teste pumpen har jeg midlertidigt skruet den fast til en plade og forbundet strømmen til pumpen. Den kører 12 volt gennem en gammel omformer jeg har liggende.

Ved at montere en kugleventil på pumpens afgangsside kan jeg styre væskeflowet. Som udgangspunkt skal pumpen altid flowreguleres på afgangssiden, da pumpehuset altid bør være væskefyldt fordi væsken er med til at smøre impelleren inde i pumpen.

Planen er, at jeg vil pladsere pumpen lavere end selve mæskegryden, så pumpehuset fyldes op inden den tændes. 

Se eventuelt også mit senere indlæg om pumpeboks til mæskepumpen her:

"Pumpeboks til mæskepumpen"

/Mesterbrygger