søndag den 29. september 2013

Bryganlægget startede som en gryde

For en måneds tid siden faldt jeg helt tilfældigt over en gammel svensk rustfri stålgryde, nede hos min lokale marskandiser her på Borups Alle. Jeg så med det samme en chance for at pensionere min gamle 20 liters bryggryde og bytte den ud med en "ny".
Wupti og fem minutter senere står jeg i mit køkken med efterårets projekt. Jeg ser allerede diverse ventiler og rør vokse ud af den rustfrie stålgryde. Der gik ikke langt tid før jeg sad på ebay og søgte på nye dele til mit nye bryggeanlæg. Han forlangte hele  200 kroner for dyret og jeg gad ikke at prutte prisen ned, så første investering var billig.

/Anders


Ingen kommentarer:

Send en kommentar