søndag den 29. september 2013

Hvordan skal gryden bygges om til et bryganlæg.

Som sagt så begyndte tankerne at flyve, sekunderne efter jeg havde stillet den nyerhverved gryde på køkkenbordet. Min erfaring fra tidligere hjemmebryg som var på et meget lavpraktisk bryganlæg, gav lysten til at udfordre mig selv - jeg vil bygge et anlæg denne gang som har en meget mere præcis styring af temperaturen under selve ølbrygningsprocessen.
Mæskning, den første del af brygningen, hvor præcise temperaturer er essentielt når man ønsker at udvinde sukkerstoffer fra malten, gav anledning til videre tanker. En ventil monteres ved bunden på gryden og en ved toppen. Imellem de to ventiler sættes en cirkulationspumpe, som driver urten rundt i systemet.

Ud fra principskitsen fik jeg fat i et par ventiler og startede på at borre hul i gryden. Efter et par timers arbejde havde jeg monteret de to ventiler, og 

gryden var nu mere et bryganlæg end gryde. 
Fra tidligere interesse havde jeg fulgt flere amerikanske hjemmebryggere på YouTube, og her har jeg også siden hentet inspiration til mit efterårs projekt.

/Anders

4 kommentarer:

Anonym sagde ...

Hvad gør du for at holde malten tilbage fra pumpen, så kun urten cirkuleres..?

Anders Skov Jørgensen sagde ...

Hej. Jeg vil købe en 2 mm tyk rustfri hulplade med hulstørrelse på maks 2 mm i diameter. Den skal skæres ud efter grydens diameter som er 370 mm og så vil jeg montere tre ben i pladen, så den hæves op fra bunden over bundventilen men selvfølgelig under termometeret. Hvis du har andre forslag eller spørgsmål er du meget velkommen med dine indput /Anders

Hans Chr. sagde ...

Hvis den står på bunden og det hele er stål risikere du så ikke at risten bliver varm og det brænder på. Kunne være træls at skulle gøre rent.

Anders Skov Jørgensen sagde ...

Jo, det kunne måske være tilfældet hvis jeg ville anvende bundvarme på gryden. Men min plan er at installere et varmelegeme i siden af gryden og holde temperaturen oppe i mæsken via en PID regulator. Så vil jeg også spæde varmt vand til fra en ekstern gryde til mæskekedlen. Jeg er netop i gang med at skrive et indlæg som beskriver det hele i detaljer. /Anders

Send en kommentar