lørdag den 30. november 2013

Smagning af julebryggen

Nu er eftergæringen af julebryggen endelig færdig. Den har stået ved stuetemperatur i 9 dage, hvor gærresterne i øllet har omdannet, det sukker som jeg tilsatte ved tapningen, til kulsyre. Medbrygger Jan Hansen var med på en smager i går aftes og vi blev enige om at den minder meget om en julestout. Den har på nuværende tidspunkt en kraftig syrlig smag, som egentlig gør brygget frisk. Med lagringstiden håber jeg at syrligheden aftager mere, så sødmen i brygget kan komme frem.

Som i kan se, så har julebryggen allerede et stabilt brunligt skum. Ved mørke øltyper sigter man typisk imod at få et dejlig fint skum med små luftbobler. Det gør at øllen virker mere cremet og lækker. Jeg kom kun tre gram sukker i, pr. liter øl til eftergæringen, hvilket har gjort at øllen, på nuværende tidspunkt, er dejlig mild i kulsyren - det er lige præcist nok til at øllen siger "pssssittt" når kapslen lukkes op og ikke for kratigt som kulsyre typisk skal være i en tysk hefe weisse.

2 kommentarer:

HH sagde ...

Den ser god ud - tillykke med "barnet"

HH sagde ...

Har ikke smagt gudedrikken selv - men fra erfarne øl entusiaster iblandt kollegaer får øllen ganske meget ros.

Respekt ...!!!!!!!

Send en kommentar