onsdag den 23. oktober 2013

Bryganlægget er klart til brygning

Nu er bryganlægget klart til første bryg
Og med det sagt, så vil jeg understrege at anlægget er langt fra helt færdigt. Men med bundfilteret som du kan se i et tidligere indlæg, blandt andet gør, at jeg nu vil forsøge mig med første bryg. Jeg har måtte lukke hullet hvor varmelegemet på et tidspunkt skal monteres i, fordi jeg stadig forsøger at montere legemet så det lukker helt tæt. Desuden vil jeg ikke kunne bruge varmelegemet i dette setup til at opvarme mæsken, da malten kommer til at ligge helt nede på bunden af kedlen, og der vil være risiko for at det brænder sig fast på legemet. Midlertidigt bruger jeg mit gasblus som varmekilde.

Hullet har jeg lukket til med et par 2mm tykke aluminiumsplader, en skive, gummipakning og en bold med et par møtrikker. Det holder rimelig tæt. 
Jeg har lavet en lille test af bryganlægget med rent vand, for at teste om det holder tæt og teste styrebokens funktioner, som på nuværende tidspunkt kun er start/stop af mæskepumpe og temperaturføler via PID'ens display. Senere skal temperaturføleren væremed
Jeg har monteret bananstik på styrehoksen så tilkobling af pumpe og temperaturføler er nemt og hurtigt. 
På fronten af boksen har jeg indtil videre kun tilkoblet den ene 12 volts kontakt til mæskepumpen. 
Og testen viser at der kommer et fint flow fra mæskepumpe. For at fordele væsken vil jeg eksperimentere lidt med et brusesystem, så væsken fordeles bedre ud over malten i kedlen under mæskningen. Det er vigtigt at forsøge at fordele urten som man recirkulerer ordenligt ud over malten, ellers risikerer man at lave en tunnel ned gennem malten. Og på den måde udvindes alt den gode sukker fra malten ikke ordenligt. 

2 kommentarer:

HH sagde ...

Herligt - tryk på start og klem noget øl ud af maskinen...

Anders Skov Jørgensen sagde ...

Ja det er lidt mit håb for fremtiden at jeg kan trykke mig ud af mange funktioner i anlægget.

Send en kommentar