tirsdag den 1. oktober 2013

Den bedste mæskepumpe til bryganlægget

Til cirkulation af urten, også kaldet "mæsken", har jeg kigget på en mindre pumpe fra et engelsk solar firma. Mine kriterier til pumpen er, at den skal være food grade godkendt og kunne tåle de temperaturer som jeg kommer til at arbejde med i bryganlægget. Den må ikke være for kraftig da mæsken kun skal cirkulere retur med sagte fart. Solarpumpen opfylder alle krav og kan levere 6 l/min. Pumpens pris ligger på under 300 kroner, så ud fra kostprisen kontra levetid af enheden, må tiden vise om det er en god investering.
For at teste pumpen har jeg midlertidigt skruet den fast til en plade og forbundet strømmen til pumpen. Den kører 12 volt gennem en gammel omformer jeg har liggende.




Ved at montere en kugleventil på pumpens afgangsside kan jeg styre væskeflowet. Som udgangspunkt skal pumpen altid flowreguleres på afgangssiden, da pumpehuset altid bør være væskefyldt fordi væsken er med til at smøre impelleren inde i pumpen.
Planen er, at jeg vil pladsere pumpen lavere end selve mæskegryden, så pumpehuset fyldes op inden den tændes. 




Se eventuelt også mit senere indlæg om pumpeboks til mæskepumpen her:

/Mesterbrygger


5 kommentarer:

Hans Chr. sagde ...

Hej Anders har du et link til den pumpe da det er lige hvad jeg er på udkig efter til mit lille anlæg.

Anders Skov Jørgensen sagde ...

Jo selvfølgelig. Det er på http://shop.solarproject.co.uk jeg har købt den. Det er en rigtig fin lille pumpe til hjemmebrygning. Det er også muligt at købe en 12V strømforsyning til pumpen derinde, hvis du har brug for sådan en. /Anders

Unknown sagde ...

Hej Anders.
Jeg er selv ved at bygge et anlæg, og synes den pumpe du anvender ser lovende ud. Hvilke gevind er der på pumpen..?

Anders Skov Jørgensen sagde ...

Hej Martin. Det er 1/2" gevind på pumpen.
Mvh Anders

Joachim Nørgaard sagde ...

Pumpen findes også til ca. 14 gbp på eBay

Send en kommentar