torsdag den 14. november 2013

Den overordnede tanke med bryganlægget

Hele tanken med bryganlægget er, at jeg vil have et kompakt anlæg, som nemt kan pakkes sammen og sættes på loftet når der ikke brygges øl. Den store 50 liters gryde skal agere mæskekar og kogekedel. Ved siden af har jeg en mindre gryde med varmt spædevand til mæskekaret. Det kræver vist en illustration af mine tanker.

Tanken er at under recirkulering af mæsken, skal temperatur censoren via temp regulatoren tænde og slukke for varmelegemet i mæskekaret. På den måde kan jeg hele tiden holde den temperatur som jeg nu sætter regulatorens SP (setpunkt) til. PV er procesværdien, altså den reelle temperatur, som regulatoren går ind og korrigerer for.
Udregning:    SP - PV = e 
 som betyder at differencen mellem den målte temperatur og min ønskede temperatur giver en fejl (e) som varmelegemet skal korrigere for, såfremt SP er større end PV.
Nå, det blev måske lidt langhåret. Men grundlæggende set skal varmelegemet bare holde temepraturen oppe i systemet under mæskning.
Pladsering af ventiler og hele pumpesystemet har jeg ikke færdig tænkt endnu. Der kommer et senere indlæg der omhandler dette.

/Anders


Ingen kommentarer:

Send en kommentar