torsdag den 31. oktober 2013

Gærstarter om igen!

Efter et desværre misløkkedes forsøg i går på at lave en gærstarter, måtte jeg konstatere at jeg i dag måtte styrte ud til maltbazaren og skaffe en ny omgang gær. Jeg prøvede at starte gæren på almindelig sukker, som jeg havde læst mig lidt frem til skulle virke. Men gæren udviklede sig desværre ikke.

Nyt forsøg på en gærstarter
Gæren er den samme, White Labs "Super High Gravity Yeast". Jeg har købt noget andet "mad" til gæren i dag, en såkaldt Spraymalt. Og i samme ombæring kom der lige en 2000 ml. kolbe i kurven også.


Opskriften lyder som følger:
125 g. Spraymalt
1,5 liter vand

Vandet koges op i kolben over gasblusset og herefter har jeg tilsat spraymalten under omrøring. Det bruser tæmmelig godt over hvis man ikke er forsigtig. Efter 5 minutters kogning har jeg kølet kolben ned i et vandbad til 24,6 grader celsius og gæren tilsat. Et skoldet stykke alufolie skulle være fint som låg på kolben, et trick de flinke folk hos Maltbazaren gav mig. En vandlås kan åbenbart let hæmme gæren i at udvikle sig. Det er også vigitigt at ilte kolben, så gæren kan komme i gang med at fermentere (gære). Nu håber jeg på at gærstarteren er klar til brygningen i morgen. Optimalt skulle den startes 48 timer før brygning, men 24 timer før må være bedre end ingenting.

Ja, den kogte lidt over, men gas er jo hurtigt at slukke for, så jeg klarede det lige på et hængende hår.

3 kommentarer:

Thomaskl sagde ...

Det er desværre en udbredt midforståelse at man kan bruge sukker til en gærstarter. Læs mere om gærstartere her: http://www.mrmalty.com/starter_faq.php .

Citat fra siden: "Use an all malt wort for starters. The sugar in the starter needs to be maltose, not simple sugar. Yeast that have been eating a lot of simple sugars stop making the enzyme that enable it to break down maltose, which is the main sugar in wort. The yeast quickly learn to be lazy and the ability to fully attenuate a batch of beer suffers"

Anders Skov Jørgensen sagde ...

Hej Thomas. Ja, du har fat i noget der. Jeg måtte lære det på den hårde måde, men med spraymalten fungerede det virkelig godt. Det kan bestemt ikke anbefales af bryge almindelig sukker til en gærstarter. /Anders

Anonym sagde ...

Jeg plejer at bruge YPD (yeastexstract, peptone, dextrose) som jeg autoklaverer før brug. Nu har jeg så investeret i en pose spraymalt og ligeledes autoklaveret det. Problemet er bare, at mit vækstmedie er fyldt med udfældninger, som ligner våde brødkrummer på bunden af min flaske. Det har man da ikke lyst til at hælde i sin urt vel?

Send en kommentar