tirsdag den 8. oktober 2013

Mæskekar og kogekedel i samme enhed

Den store 50 liters gryde skal jeg anvende som først mæskekar og senere i brygprocessen som kogekedel. I bunden vil jeg have en rustfri hul-si, der hviler på 3 ben som står på bunden af karret. Sien skal sørge for at holde malten adskilt fra urten der skal recirkuleres ud af bundventilen og oven i karret igen. Jeg er i stadig søgen efter denne si, som populært kaldes en "falsk bund" i bryggersprog. Dimensionerne skal være som følger:
Diameter: Ø370 mm
Tykkelse: 1-2 mm
Hulstørrelse: 2 mm

Fra mæskekar til kogekedel
Når den søde urt, som man kalder urten fra mæskningen, er klar til kogning, overføres den til en gærspand hvor den midlertidigt skal opbevares. Imens vil jeg tømme mæskekaret for brugt malt, også kaldet mask. Nu kan karet skyldes hvorefter jeg vil overføre den søde urt tilbage igen. Her kan kogningen så starte hvor først bitterhumle tilføres og sent i kogningen den aromatiske aromahumle.

Min plan er at lave en humlesi der skal sænkes ned i kogekedlen. På den måde kan jeg nemt fjerne humle fra urten, og så slipper jeg for at have humlerester siddende alle steder. Den falske bund fjernes når urten skal koges.

4 kommentarer:

Kleini sagde ...

Du dkal med hjem til min makker Jens Lynge - han har et konge hjemme setup!!

Anders Skov Jørgensen sagde ...

Gerne. Jeg stjæler alt den inspiration jeg kan, fra de bedste. ;-)

Unknown sagde ...

Rigtigt spændende projekt!
Kunne man ikke bruge en af de her non-stick grillmåtter som humlesi? (self. stabiliseret og holdt oppe af noget andet).
De er ret finmaskede og man kan få dem runde. Så burde de kunne lade sig gøre at lukke helt tæt - også i siderne

Anders Skov Jørgensen sagde ...

Hej P Hansen. Tak for det, ja det er også super spændende at bygge mit eget anlæg. Jeg ved dog med sikkerhed at der skal laves lidt om hen ad vejen, men det er jo også meningen med projektet. Jeg ved ikke lige hvad de er lavet af, men jo det kunne man sikkert godt. Jeg kunne dog godt tænke at anlægget i sidste ende var hovedsagligt lavet af rustfrit stål. Det er sikkert fordi mit hoved siger mig, at rustfrit stål et det bedste til fødevarer. Men ville helt sikkert også være en mulighed. Jeg har også lidt på en hoprocket, hvor øllet pumpes gennem en beholder med humle i. Men det ligger lidt længere ude i fremtiden.

Send en kommentar