onsdag den 2. oktober 2013

Temperatur i mæskekaret

Under selve mæskningen vil jeg gerne vide kernetemperaturen i malten. Derfor har jeg valgt at investere i et analogt indstikstermometer. Det har jeg monteret i midten af beholderen, cirka 15 cm over bundventilen. Mine tanker går nemlig på, at jo flere steder jeg kan aflæse temperaturen på anlægget, desto bedre. Med tiden vil disse temperaturer hjælpe til med, at holde de enkelte batches ens, når jeg brygger det samme bryg igen.
Mæskning: Temperaturen under mæskningen er vigtig, da det er her hvor ensymer fra malten omdanner stivelsen i maltkornet til fermenterbart sukkerstof. Uden at gøre forklaringen meget mere avanceret, så ønsker jeg at udvinde så meget fermenterbart sukker fra malten, så min ølgær kan omdanne den til alkohol og kulsyre. Restsukker i urten skaber en meget sød øl, og kan blandt andet være resultatet af en ukontrolleret mæskeproces, hvor de korrekte temperaturer ikke har været opnået.
Nå, tilbage til virkeligheden. Jeg har boret et Ø13,5 mm som passer til yderdiameteren på gevindet på mit indstikstermometer.

Termometeret jeg har valgt er et lille Winters TBM series, hvor der er både fahrenheit og celsius skala på. I tilfælde af at skulle falde over en amerikansk opskrift, så er jeg således dækket ind. 
Termometeret kommer med en varmebestandig rød pakning, som skal monteres på indensiden af beholderen sammen med møtrikken. Skiven kommer til at sidde på ydersiden.
På billedet herunder kun du se termometerets pladsering i forhold til bundventilen. Se bort fra den gennemsigtige slange! Det er kun en midlertidig testslange.
Indstikstermometeret rækker næsten 10 cm ind i beholderen. På den måde får jeg vist kernetemperaturen af malten som ligger i beholderen under mæskningen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar