tirsdag den 15. oktober 2013

Nu skal der snart brygges juleøl

Nu har jeg bestemt mig for, at jeg vil se at komme ud over stepperne og få brygget noget juleøl. Bryganlægget er ikke færdigt, langt fra. Men jeg har gjort et par småinvesteringer der skulle gøre det muligt at brygge en hammer god juleøl alligevel.

Den falske bund erstattes af et bundfilter
Jeg har anskaffet mig et lille simpelt bundfilter som jeg vil montere ved bundventilen i gryden. Det består egentligt bare af rustfrit net svejset på en rustfri 1/2" gevind muffe. Her er et billede af hvordan jeg vil samle det.

Den blå linie er grydens væg, hvor pakningen sidder på indersiden af væggen for at holde det hele tæt. Jeg har sat et camlock system på så bundfilteret nemt kan afmonteres. Det er ikke helt optimalt, da filteret ikke når helt ned til bunden og jeg vil nok derfor ikke kunne trække alt den søde urt ud under mæskningen. Men som en midlertidig løsning må det være okay.

Og her er mit midlertidige mæske-signings system monteret i gryden/mæskekaret.

Jeg kan selvfølgelig ikke anvende el-varmelegemet med dette setup. Så jeg vil midlertidigt blokkere hullet hvor det senere skal monteres. Dette kommer i et senere blogindlæg.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar