tirsdag den 8. juli 2014

Ølsmagning på Roskilde Festival 2014

På årets Roskilde Festival, havde jeg arrangeret en ølsmagning. De inviterede var medarbejdere i Roskilde Festival Transport-gruppe og jeg havde både min Red Ale og julebryg med.

De fire øl som blev smagt på var:
- MesterBrygger Red Ale
- Fremmed hjemmebryg fra Henrik Wetche, IPA
- MesterBrygger Julebryg anno 2013
- GourmetBryggeriet / ølfabrikken Porter anno 2011 (tappet 15/4-11) Det sidste batch brygget af Mike Murphy. Tappet på 3 liters flaske.

På billeder herover smages der på fremmed bryg IPA. Jeg var selv personligt meget glad for denne IPA og jeg tror at det næste bryg skal være en IPA.
 
Nu smages der lidt blandet fra alle flasker.
 
 
 

Kit og jeg smager på mere øl. Kit er på den meget potente juleøl og jeg selv smager på IPA.
 
 

Og le grand finale var som sagt Porteren fra GB/ølfabrikken. Den havde nået at få tre år på bagen, men den smagte fantastisk godt, med en meget mild kulsyre. Imponerende at den kunne holde. Mike Murphy havde anbefalet mig at drikke den inden for et halvt år, men jeg tog chancen og gemte den i flere år.
 

Porteren siger "Porter 4 - 15/4-11". Jeg ved ikke hvad Porter 4 betyder, men det kan være at Mike kan huske det?
 
 
/MesterBrygger

Ingen kommentarer:

Send en kommentar