fredag den 21. marts 2014

Bryggerens fagudtryk

Som brygger må man kende til de rigtige bryggeri-termer. Jeg har arbejdet på et lille mikrobryggeri i 6 år før og under min uddannelse til maskinmester. Her stødte jeg på mange termer såsom original gravity, mæskning, sød urt, carbonering og så videre. Så her er altså en liste over de mest brugte termer inden for bryggeriverdenen. Jeg vil opdatere listen flydende, når jeg føler at der er brug for flere og eller tilføjelser.

Bitter Urt - er udtryk for urten/øllet efter den er kogt med humlen. Humlen bidrager med en afbalanceret bitterhed til øllen og derfor kaldes urten således. 

Carbonering - er processen hvor man tilsætter kulsyre til den næsten færdige øl. Dette gøres hos hjemmebryggere typisk ved at eftergære øllet på flasken. Der tilsættes en mængde sukker pr. liter øl og så tappes øllen i flasken og stilles ved stuetemperatur. Nu vil gæren begynde at danne kulsyre. Carbonering kan også ske ved at påsætte eksempelvis et corneliusfad med tryk via en kulsyreflaske.

EBC - er et udtryk og målenheden for farven i en øl. Alle malttyper er angivet med et EBC værdi, som angiver hvor meget farve den enkelte malt tilføjer til øllen. 

Final Gravity (FG) - er øllens sluttelige sukkermåling, som kan bruges til at udregne øllens endelige alkoholprocent. Final Gravity indikerer den mængde sukker som er tilbage i øllet. Man kan altså regne alkoholprocenten ud ved at trække FG fra OG.

Gærstarter - er en proces som typisk bør startes to dage før bryggedagen. Hvad enten man har en tørgær eller vådgær, så anbefales det at lave en gærstarter. Dette gøres ved at opvarme ca. 1,5 vand og tilsætte noget mad til gæren. Dette kan eventuelt være spraymalt. En gærstarter sikrer at gæringsprocessen starter hurtigt, når den tilsættes din urt efter brygning.

Hydrometer - anvendes til at måle sukkerindholdet i urten. Denne måling kaldes også i bryggermunde for sukkermåling.

IBU - er måleenheden som angiver bitterheden i øl. Visse humletyper afgiver mere bitterstof til øllen end andet - disse typer kaldes bitterhumle. IBU står for International Bitterness Units.

Lager øl - er udtryk som ofte i Danmark misforståes og forveksles med kraftig mørk ale-lignende øl. Men en lager er egentligt et bredt udtryk for pilsnerøl, altså en undergæret øltype.

Mæskning - er processen hvor malt og vand blandes sammen i mæskekaret. Der er mange forskellige måder at mæske på, men grundlæggende set omdannes stivelse fra malten til forgærbare sukkerstoffer. Det gøres ved hjælp af ensymer fra malten, som populært sagt klipper de lange baner af stivelse ud til mindre stykker sukker. Temperaturen varieres under mæskningen for at sikre at den biokemiske proces har de rette betingelser.

Original Gravity (OG) - også kaldet indbrygningsgraden. Det er væskens indhold af sukkerstoffer inden den sættes til gæring, som bestemmer hvor høj eller lav OG er. Eksempelvis jo højere OG er desto mere sukker indholder væsken og man siger derfor at øllen vil have et højere alkoholpotentiale heraf. Denne værdi kan blandt andre instrumenter bestemmes ved hjælp at et hydrometer.

Overgær - er en speciel type gær, som anvendes til ale. Øl der fermenteres med overgær sættes til gæring ved stuetemperatur, altså mellem 20 til 24 °C. Overgæren kaldes også alegær.

Protafloc - er et produkt som har samme funktion som irish moss, nemlig at klare øllet. Protafloc er udvundet af tang og tilsættes til kogningen 10 minutter inden slut kogning. 

Sød Urt - er udtryk for urten/øllet efter mæskningsprocessen. Her har man udvundet al sukker fra malten, og dette udtryk giver også god mening, hvis man prøver at smage på urten - den har en dejlig sød maltet smag.

Undergær - er en speciel type gær, som anvendes til pilsnerøl. Gæren kaldes også lagergær og anvendes typisk til gæring ved omkring 10 til 15 °C, i nogle tilfælde også helt ned til 5 °C. Undergæren kaldes på latin "Saccharomyces Carlsbergensis", fordi den danske kemiker hos Carlsberg, Emil Christian Hansen første gang rendyrkede denne gærtype. Når undergæren er færdig med at gære, synker den til bunds og det er derfor den har fået navnet undergær.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar